Marmarahavet er et tyrkisk indhav mellem Lilleasien og Balkanhalvøen, en del af forbindelsen mellem Middelhavet og Sortehavet; ca. 12.000 km2 og med dybder indtil 1000 m.

Mod syd går Marmarahavet over i Dardanellerne med udløb i Det Ægæiske Hav; mod nord ligger storbyen Istanbul og Bosporusstrædet.

Der fiskes fortsat en del i Marmarahavet, men fiskeriet trues af en omfattende forurening, som de tyrkiske myndigheder har store problemer med at afhjælpe.

Ud for halvøen Kapidağı ligger flere større øer, bl.a. Marmara, kendt for sin hvide marmor, Avşa og Paşiliman. Især Marmara er udflugts- og feriemål, præget af hoteller og restauranter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig