Mark Rutte

Efter flere måneders forhandlinger blev han i september 2010 statsminister i en regering bestående af VVD og det kristen-demokratiske parti CDA (Christen-Democratisch Appèl) med Frihedspartiet (PVV, Partij voor de Vrijheid) under ledelse af Geert Wilders som støtteparti. I april 2012 indgav han sin og regeringens afskedsbegæring efter uenighed med Frihedspartiet om budgetbesparelser.

Efter valget i september kunne han på ny danne regering; denne gang sammen med det socialdemokratiske parti PvdA (Partij van de Arbeid). Fra 2012 til 2017 var Mark Rutte statsminister for denne regering, som gennemførte større lovreformer vedrørende velfærd, sundhed, miljø og infrastruktur.

I oktober 2017 blev han for tredje gang statsminister, denne gang for en mere liberal-højreorienteret regering, som bestod af Ruttes liberale parti VVD, det radikal-liberale D66 og de kristne partier CDA og CU (Christen-Unie).

I denne periode ramte coronakrisen også landet. Regeringen gik af i januar 2021, fordi en parlamentær undersøgelse viste, at gennemførelsen af en ny lov om støtte til børnepasning fejlagtigt fratog støtte til forældrene, og der blev ikke rettet op på det. Skandalen blev kaldt Toeslagenaffaire, som betyder ‘Tillægsaffæren'.

Rutte fik kritik, da han i en parlamentær undersøgelse om udenrigsministeren Halbe Zijlstra (født 1969) undgik at svare ved at påberåbe sig sin dårlige hukommelse, med ordene ‘Det har jeg ingen aktiv erindring om.’

Fra januar 2021 til januar 2022 var regeringen demissionær, hvilket betyder, at regeringen varetager løbende og hastende sager, men ikke kommer med ny lovgivning.

I januar 2022, efter den længste forhandlingsperiode i hollandsk historie (360 dage), blev Mark Rutte for fjerde gang statsminister. Igen var det VVD, CDA, D66 og CU tilsammen som dannede regeringen. Efter halvandet år gik regeringen af i juli 2023, fordi parterne ikke kunne blive enige om lovgivning vedrørende flygtninge og familiesammenføring. Igen blev regeringen demissionær i længere tid.