München

Længdeaksen i den oprindelig ovalt anlagte by findes i dag som en del af Kaufinger Straße. I 1300-t. udvidedes byen, og de eksisterende byporte, Karlstor, Sendlinger Tor og Isartor, stammer fra denne periode. Byen fik et omfang svarende til vore dages Altstadt, og dette bevarede den frem til 1795, da fæstningen sløjfedes.

I løbet af 1600- og 1700-t. forsvandt meget af middelalderbebyggelsen og erstattedes af statelige barokbygninger. I 1800-t. udvidedes byen mod nord og øst med et område med retvinklet gadenet og mange klassicistiske bygninger. 1801-50 steg indbyggertallet fra 49.000 til 89.000, og i 1900 nåede byen den halve million indbyggere. Under 2. Verdenskrig ødelagdes størstedelen af de ældre bydele, men de er siden blevet genopbygget, stort set som de så ud før ødelæggelserne.

Byens økonomiske vækst har ført til en stor rumlig ekspansion. En forøget efterspørgsel på boliger har resulteret i meget høje boligpriser og i en øget bosætning i forstæderne. I centrum findes en meget stor del af arbejdspladserne i servicesektoren, men kun en meget lille del af boligerne. Det har betydet, at mere end ¹/₃ af de ansatte i München er indpendlere, og mere end ¹/₄ af disse har over 40 km til arbejde. Industrierne har især slået sig ned i byens nordlige og nordøstlige udkant.

Mere end 28 mio. passagerer benytter årlig lufthavnen München II nær forstaden Freising ca. 25 km nordøst for centrum. Byen er trafikalt velforsynet med bl.a. en ny rangerbanegård og en ny containerterminal, hvilket er medvirkende til, at München er en stærk konkurrent til de øvrige tyske byer.

München er knudepunkt for fjerntog og motorveje, og en ydre motorringvej betjener den tunge fjerntrafik, mens en indre kanaliserer biltrafikken og muliggør, at den gamle bydel kan friholdes som fodgængerzone. Nærtrafikken betjenes af tog og undergrundsbane. Den første undergrundsbane blev bygget til OL i 1972; nettet er siden udbygget og sambygget med S-baner til et af Europas bedste bybanesystemer.

Münchens grundlæggelse går tilbage til 1158, da den saksisk-bayerske hertug Henrik Løve med magt forlagde broen over floden Isar til munkebosættelsen Munichen 'hos munkene' med det formål at lede den øst-vest-gående saltvej og dermed toldafgifterne ind på sit territorium.

Den geografiske beliggenhed ikke mindst som trafikalt knudepunkt ved Alperne mellem Tyskland og Italien har gavnet byens handel og vækst. I 1180 kom den under fyrsteslægten Wittelsbach og blev efterhånden i konkurrence med Augsburg residensby for de senere kurfyrster og konger af Bayern; det var den indtil 1918. Byen oplevede et opsving i første halvdel af 1300-t., da wittelsbacheren Ludvig 4. Bayreren var tysk-romersk kejser.

Trediveårskrigen betød en økonomisk nedgang for München, som først blev overvundet i 1800-t. Byen blev i 1632 besat af Gustav 2. Adolfs svenske tropper og var i denne periode, især under Maximilian 1. den Store, et katolsk og jesuitisk center for modreformationen.

München blev centrum for tysk og europæisk kultur allerede i anden halvdel af 1500-t., da renæssancehertugerne tiltrak kunstnere og skabte grundlaget for de senere museers samlinger.

Denne status blev yderligere underbygget, da byen i 1806 blev kongeresidens. Under Maximilian 1. Josef, Ludvig 1. og prinsregent Luitpold opførtes de klassicistiske monumentalbygninger, og der blev grundlagt vigtige institutioner for tysk kunst og videnskab. Ny økonomisk blomstring fulgte også med byens funktion som jernbaneknudepunkt efter midten af 1800-t.

Efter 1. Verdenskrig udråbtes i München i 1919 den kortlivede socialistiske rådsrepublik. Byen blev i 1920'erne en hovedby for nationalsocialismen. I 1919 havde Adolf Hitler i München meldt sig ind i Deutsche Arbeiter Partei, forløberen for NSDAP, og i 1923 gennemførte Hitler og Erich Ludendorff her deres mislykkede Ølstuekup. Efter Hitlers løsladelse fra fængslet i 1924 nygrundlagdes NSDAP i München i 1925. Under 2. Verdenskrig blev næsten halvdelen af München ødelagt. I 1972 var München værtsby for de Olympiske Lege.

• Münchens arkitektur og museer