Lunds Domkirke

Kirkens usædvanligt rige skulpturelle udsmykning har sine rødder i det norditalienske landskab Lombardiet, hvorfra kirkens første arkitekt, Donatus, menes at stamme. Apsissen, der udvendigt inddeles i tre etager af varierede søjledekorationer, er et hovedværk i romansk arkitektur fra middelalderens Danmark.

Kirkens portaler, søjler og pilastre er alle både overdådigt og varieret ornamenterede. Dertil kommer, at de fremviser rester af original bemaling. Den store hallekrypt præges af sine mange, rigt udskårne søjler, hvoraf to omklamres af særegne, udskårne menneskefigurer. Ifølge et sagn skulle det være jætten Finn, som ville omstyrte kirken, og hans kone og barn. Efter en brand i 1234 fik kirkerummet hvælvinger.

Kirkens middelalderlige inventar omfatter to høje bronzesøjler med hver sin lysbærende engel, fra 1200-tallet samt en lignende bronzesøjle fra ca. 1330 med en figur af kirkens skytshelgen Laurentius. De rigt udskårne korstole i egetræ kom til i 1360’erne, mens den anseelige, gotiske fløjaltertavle blev skænket til kirken af fru Ide Pedersdatter Falk til Gladsax i 1398.

Et usædvanligt astronomisk ur stammer oprindeligt fra slutningen af 1300-tallet, mens en stor, syvarmet gulvstage af bronze med figurer af de fire evangelistsymboler stammer fra sidste del af 1400-tallet.

I forbindelse med en istandsættelse af domkirken i de første årtier af 1500-tallet udførte Adam van Düren en række skulpturarbejder, bl.a. et gravmonument fra 1512 foran alteret i krypten over den sidste ærkebiskop Birger Gunnersen, og nogle sandstensrelieffer i den groteske ornamentstil på brøndkarmen i krypten.

Efter den lutherske reformation blev kirken i 1577 forsynet med en stor stenaltertavle i arkitektonisk renæssancestil med skulpturer af Kristus og – trods reformationen – kirkens to katolske værnehelgener, foruden relieffer af kongeparret Frederik 2. og dronning Sophie af Mecklenburg. I 1592 tilkom en stor renæssanceprædikestol i marmor og alabast.

Ved en restaurering i 1830’erne ved C.G. Brunius (1792-1869) blev den middelalderlige lektoriemur mellem skib og kor fjernet, og renæssancealtertavlen, som stod op af den, blev nedbrudt. I stedet blev det nuværende, brede trappeløb op til koret anlagt.

En gennemgribende restaurering af hele kirken fulgte i 1868-1880 ved Helgo Zettervall, der nyopførte portal og vesttårne, ombyggede hvælvingerne og lod indermurene beklæde med cementpuds og bemale.

Ved en ny restaurering i 1954-1963 af kirkens indre blev sandstensmurværket renset og suppleret med nyhugne sandsten. Mosaikudsmykningen i koret er udført af den danske kunstner Joakim Skovgaard og indviet i 1927, og glasmalerierne af den norske billedkunstner Emmanuel Vigeland (1930).

• Lund
• Lunds historie
• Sverige – arkitektur
• Sverige – arkitektur – barok til 1850