Lundforlund Kirke

Lundforlund Kirke er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Lundforlund er kirken opført med små, overvejende utilhuggede, marksten, som er lagt i regelmæssige skifter. Enkelte steder kan man, på de oprindelige murværksdele, ane indskårne ridser i pudsen, som skal forestille kvadersten. På apsissen og på skibet er der under tagfoden udsmykket med murværksdetaljer i form af sammenhængende buer.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Begge de oprindelige døre er i dag tilmurede. Norddøren er tilmuret med munkesten, som tildels er ødelagt af et nyere vindue. Syddøren har tidligere stået som en blænding, dvs. en murniche.

I apsissen er der udvendigt et otteformet vindue, som indvendigt er et rundt østvindue. Dette er givetvis oprindeligt, fremdraget i 1918. Af romanske vinduer i øvrigt er det nordlige vindue i koret synligt som en niche, mens man i skibet endnu kan skimte det midterste vindue i nordsiden og de to vestlige vinduer i sydsiden.

I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. De middelalderlige tilbygninger er derfor opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidens mursten. Disse tegl var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i gotisk stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger samt høje spidsbuer.

Også i Lundforlund Kirke benyttede man sig af de nye muligheder, og kirkens fire tilbygninger er alle kommet til i gotisk tid, i den sene middelalder. De er således alle bygget af munkesten, dog kan man finde kampesten i både tårnets og nordkapellets murværk.

Tårnet er opført mod vest, og tårnrummet tjener i dag som våbenhus. Derfor er der i vestmuren indsat en moderne, spidsbuet dør. Dele af tårnet er blevet skalmuret i nyere tid, dvs. at man har opført nyere murværk uden på det oprindelige. Tårnets gavle er blevet muret om i nyere tid og fremstår i dag glatte med toptinde. På tårnets vestmur er der et ur, formentlig fra 1700-tallet.

Tilbygningen mod syd blev oprindeligt opført som et våbenhus. Senere er det anvendt som ligkapel for sognet. Ligesom tårnets gavle, er bygningens gavl blevet muret om i nyere tid og fremstår nu glat med en toptinde. Indvendigt var der oprindeligt træloft, som senere er blevet omdannet til en tøndeformet hvælving af træ.

På skibets nordside står der et højt og bredt kapel. Gavlen er udført i gotisk stil med blændingsdekorationer. Indvendigt er rummet overhvælvet og en stor, spidsbuet åbning forbinder kapel og skib.

Sakristiet på korets nordside har også en gavl i gotisk stil med blændingsdekorationer bestående af højblændinger og en båndblænding forneden. Derunder er der desuden et nyere tilføjet blændingskors. Indvendigt er der fladbuede nicher i nord- og vestvæggen. Rummet dækkes af et hvælv og forbindes med koret via en rundbuet åbning, hvori der sidder en oprindelig dør af eg.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit. Døbefonten er en monolit, dvs. at den er hugget ud af én sten. På kummen er der udhuggede dekorationer.

Omtrent samtidig med døbefonten er det murede alterbord, som er muret op ad apsissens østvæg.

En dør fra omkring år 1500 hænger mellem kor og sakristi. Døren er dekoreret i typisk sengotisk stil, med udskårne figurer og foldeværk, dvs. ornament der kan minde om foldet stof.

Prædikestolen er udført i senrenæssancestil med elementer fra bruskbarokken. Den er udført omkring 1630 og er stærkt omdannet i moderne tid. Stolens udformning er typisk for perioden, med en kurv inddelt i fag med dekorerede storfelter. Også døren, hvis placering vidner om den førnævnte omdannelse, er dekoreret på lignende vis. I storfelterne er der figurfremstillinger af Peter, Johannes, Matthæus, Markus og Kristus. På kurvens gesimsled er den oprindelige malersignatur (CLM 1635), mens der på bærebjælken under kurven er malet, at omdannelsen er udført af H. Munk i 1921 og skænket af Peder Axelsen.

I kirkens nyere degnestol er der placeret ornamenter fra prædikestolens lydhimmel, dvs. baldakinen over prædikestolen, som ikke længere hænger i kirken. Lydhimlen var udført i samme periode som prædikestolen i barok stil.

Alterpartiet er omdannet i nyere tid, og alterprydelsen består i dag af et gyldent krucifiks, som er opstillet på alterbordet. Ved en istandsættelse i 1920 opstillede man et middelalderligt korbuekrucifiks ved alteret, men dette er ikke længere i kirken, ligesom ingen af kirkens tidligere altertavler (fra henholdsvis 1600-tallet og 1800-tallet) hænger i kirken i dag. I stedet står apsissens ottekantede, nærmest blomsterformede østvindue åbent og bringer lys ind i koret.

I Lundforlund Kirke er der ophængt to store gravsten, begge over præster. Den ene sten er udført i anden halvdel af 1600-tallet, mens den anden sten er udført i starten af 1700-tallet.