Lucia

Stjernedrenge eller stjernemænd gik efter senmiddelalderlig skik, som kendes i hele Norden, rundt fra hus til hus og sang julen ind. Tre af dem var iført spidse huer og hvide dragter. Det var de hellige tre konger eller vismænd, hvoraf den ene bar en stor papirstjerne med lys i på en stang.

Det lille optog sang en from vise om de tre konger, der knæler for Jesusbarnet og Jomfru Maria. I svenske skikke i 1800-tallet dukkede stjernesangerne op igen som deltagere i Lucias følge. Hun har på hovedet en krans med fire lys, og hver af drengene holder en lille stang med en lille stjerne.

På Luciadagen den 13. december 1927 arrangerede Stockholms Dagblad det første offentlige Luciaoptog, og skikken, som egentlig stammer fra Västergötland, men er kraftigt manipuleret i sin nuværende form, spredtes hurtigt i hele Sverige, hvorfra den kom til Danmark. Det første Luciaoptog arrangeredes i National-Scala i København 1944 efter ihærdigt lobbyarbejde fra Foreningen Norden, som under den tyske besættelse havde et ønske om at styrke fællesnordiske traditioner.

Luciaoptog er blevet en årligt tilbagevendende begivenhed på mange hospitaler, plejehjem og skoler, hvor Luciabruden følges af piger, de såkaldte terner, der to og to bærer lys og langsomt skridende afsynger sangen om Santa Lucia (eller Sankta Lucia) til en italiensk melodi, der intet har med den katolske helgen at gøre, men er en hyldest til området Santa Lucia ved Napolibugten.

Originalversionen blev første gang trykt i 1849 i Napoli; den blev få år efter bragt til Sverige af Gunnar Wennerberg og vandt siden international udbredelse, bl.a. gennem Enrico Carusos pladeindspilning fra 1916.

I begyndelsen af 1920'erne skrev Sigrid Elmblad (1860-1926) en svensk tekst til melodien, så den nu egnede sig til det kvasireligiøse formål. Den danske tekst er af Alex Garff. Sangens popularitet og udbredelse har bevirket, at selve glosen Lucia i daglig brug har skiftet tryk fra første til anden stavelse.

• Santa Lucia
• lysskikke
• luciabrød
• jul