Louis Poulsen er en dansk belysnings- og el-engros-koncern. Den blev stiftet i 1874 af Ludvig R. Poulsen (1846-1906) som et vinimportfirma. Siden udviklede virksomheden sig til forretning med salg af værktøj og elteknisk materiel.
Ved stifterens død overtog hans nevø Louis Poulsen (1871-1934) firmaet. I 1911 blev Sophus Kaastrup-Olsen (1884-1938) partner i firmaet, der samtidig fik sit nuværende navn, og i 1917 blev han eneejer.
Sophus Kaastrup-Olsen indledte i 1924, hvad der skulle blive et meget betydningsfuldt samarbejde med Poul Henningsen om de såkaldte PH-lamper.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.