Livia Drusilla

Livia Drusilla var en romersk matrona, der blev Roms første kejserinde.

Livia tilhørte en af de ældste og mest magtfulde familier i den Romerske Republik. Under Cæsars og Triumviratets borgerkrige (49-39 f.v.t.) erklærede hendes far og ægtemand for den tabende side. Hendes far begik selvmord efter slaget ved Philippi i 42 f.v.t. og hendes mand, Tiberius Claudius Nero, var på den tabende side i Perusia krigen i 39 f.v.t., hvorefter parret flygtede fra Italien og blev proskriberet.

Livia havde på dette tidspunkt sønnen Tiberius, den senere kejser, og var gravid med sønnen Drusus. Parret var flere gange tæt på at blive fanget af Octavians, den senere kejser Augustus, tropper og medsammensvorne. En historie lyder at den unge Tiberius', stadig et lille barn på dette tidspunkt, gråd nær havde afsløret deres skjulested. Parret formåede dog at forblive skjult og vendte først tilbage til Rom, efter at Misenum-traktaten mellem Sextus Pompejus og triumvirerne, der afskaffede proskriptionerne, blev indgået sent i 39 f.v.t.

I 38 f.v.t. blev Livia, som stadig var gravid med Drusus, skilt fra Nero for istedet at gifte sig med Octavian. Det siges, at Octavian var så betaget af Livia fra det øjeblik han så hende, at han lod sig skille fra sin hustru, Scribonia, samme dag som hans datter, Julia, blev født, for istedet at gifte sig med Livia. Octavian tvang Nero til at lade sig skille fra Livia og fik Senatet og pontifferne (det romerske præstekollegium) til at tillade brylluppet på trods af Livias graviditet. I overensstemmelse med romersk skik blev Tiberius og Drusus (som blev født kort efter brylluppet) sendt hen til deres far for at bo der, indtil Nero døde få år efter. Herefter voksede sønnerne op i Octavians villa.

Octavian så højst sandsynligt en politisk fordel i at gifte sig med Livia. Da Livia både tilhørte det gamle aristokrati, som Octavian søgte støtte fra, og tilhørte den besejrede fjende, kunne Octavian forene og forsone de tidligere stridende parter.

I 35 f.v.t. blev Livia, sammen med Octavians søster, Octavia, æret med statuer, retten til at administrere deres egne affærer uden en værge, samt tribunernes ukrænkelighed.

Livia forblev gift med Octavian/Augustus frem til dennes død i 14 e.v.t. Ægteskabet var barnløst; dog adopterede Augustus sent i livet Tiberius. Ifølge Augustus' testamente blev Livia tildelt titlen Augusta og adopteret ind i den juliske slægt, hvorefter hun kaldtes Julia Augusta.

I nogle antikke kilder fremstilles Livia Drusilla som den ideelle hustru: smuk, intelligent og repræsentant for de gamle dyder. Ægteskabet fremhæves i disse kilder som perfekt, og hun skulle have øvet en vis indflydelse på Augustus. I andre kilder skildres hun imidlertid som magtbegærlig og styret af ønsket om at fremme sine sønners indflydelse.

Livia øvede stor indflydelse i Tiberius' tidlige regeringsperiode. Med tiden blev hun dog frosset ud af hoffets politiske gøren. Ved hendes død nægtede Tiberius Senates forslag til at ophøje Livia til en gud som Augustus var blevet, og at tildele hende navnet Mater Patria, fædrelandets moder. Først under kejser Claudius blev Livia ophævet til gudinde i det romerske pantheon.

Livia blev begravet i Augustus' mausoleum på Campus Martius, Marsmarken.