Faktaboks

Leo 13.

Vincenzo Gioacchino Pecci

Født
2. marts 1810
Død
20. juli 1903

Leo 13 var pave fra 1878. Efter en kort karriere som pavelig diplomat blev han i 1846 biskop af Perugia, i 1853 kardinal og i 1878 pave. Gennem politisk smidighed bidrog han til at afslutte Kulturkampen i Tyskland og genoprette pavestolens internationale anseelse. I en række rundskrivelser tog han stilling til den moderne verdens problemer, deriblandt arbejderspørgsmålet (Rerum novarum 1891).

Hans støtte til nythomismen blev retningsgivende for den katolske teologi, og i 1881 åbnede han Vatikanets arkiv for forskningen.

Læs mere i Lex