Saltsydning hos Læsø Saltsyderi efter middelalderlige principper. Det store overfladeareal i de 1 x 2 m store saltpander sikrer en høj fordampning. Det hypersaline grundvand skal varmes langsomt op og derefter holdes på en temperatur mellem 80 °C og 85 °C. Saltet fjernes, efterhånden som det udkrystalliseres, hvorefter nyt vand tilføres.
.

Læsø Saltsyderi blev etableret i 1991 og baserer sig på udvinding af saltet i det særligt saltholdige vand fra engsøerne i Rønnerne på sydspidsen af Læsø.

Baggrunden for saltsyderiet

Rønnerne

De særlige jordbundsmæssige forhold ved Rønnerne bevirker, at engsøerne her kan have et saltindhold på helt op til 12-14% om sommeren. I middelalderen blev saltsydning en vigtig indtægtskilde for øen, både i form af landgilde-betaling til Viborg Domkapitel og i form af et omfattende salg af salt, da det var datidens eneste konserveringsmiddel for kød og fisk. Sydningen krævede imidlertid et meget stort forbrug af træ, og i midten af 1600-tallet havde man fældet de sidste træer på øen. Træplantning i de seneste hundrede år har betydet, at skove nu igen udgør over en tredjedel af arealet på øen.

Arkæologiske studier

Det var middelalderarkæolog og lektor ved Aarhus Universitet, Jens Vellev (født 1945), som i 1990 igangsatte et forsknings- og udviklingsprojekt omkring saltudvinding i Danmark. Med baggrund i arkæologiske udgravninger på kanten til Rønnerne samt arkivstudier fandt han middelalderens saltsydehytter. Studierne dannede baggrund for at etablere en nøjagtig rekonstruktion af de oprindelige saltsydehytter.

Læsø Saltsyderi etableres i 1991

Det var den lokale lærer Poul Christensen (1952-2022), der blev drivkraften i udviklingen i de næste tre årtier. Han etablerede et historisk værksted i samarbejde med Læsø Produktionsskole for arbejdsløse unge. Rekonstruktionen af en sydehytte og forsøgene på at udvinde salt på samme måde som i middelalderen forløb så positivt, at der i 1998 kunne etableres en sydehytte mere.

Efterhånden blev Læsø Saltsyderi en forretnings- og formidlingsmæssig succes og en vigtig turistattraktion for Læsø. Virksomheden omsatte i 2023 for 6 mio. kr. og havde 11 ansatte.

Ejerskab

Læsø Produktionsskole stod formelt set for driften af syderiet indtil 2004, hvor skolen blev nedlagt. I de foregående år havde saltsyderiet udviklet sig så positivt, at det fra 2005 kunne etableres som et aktieselskab, Læsø Salt A/S. Samtidig blev Læsø Fonden etableret som erhvervsdrivende. Den fungerer som moderselskab for Læsø Salt A/S, for Læsø Tangtage A/S og indtil dets konkurs i 2024 også for Læsø Kur og Helse ApS.

Læsø Kur

Læsø Kur og Helse er indrettet i den gamle Vesterø Havnekirke - en nedlagt kirke, der blev opført i 1950’erne. Kirketårnet står stadig tilbage, mens resten af kirkebygningen er erstattet af kurbade. Den nye bygning er tegnet af arkitektfirmaet Friis og Moltke A/S og blev taget i brug i 2008.
Læsø Kur
Per Folkver/Politiken/Ritzau Scanpix.

Med stifteren af Læsø Saltsyderi, Poul Christensen, som initiativtager blev Læsø Kur indviet i 2008. Som noget helt unikt blev kurbadet indrettet i den nedlagte Vesterø Havnekirke.

Ideen med initiativet var, at man kunne anvende restlagen fra saltsyderiet til et kurbad især med tanke på psoriasispatienter. Kurbadet kunne tilbyde et saltindhold på op til 30% ligesom Det Døde Hav, hvortil mange psoriasispatienter rejste enten på det offentliges regning eller som selvbetalere. Der blev også indgået aftaler med flere regioner om at sende psoriasispatienter til Læsø på længere behandlingsophold.

Den relativt store transportafstand til Læsø og det langt mere solrige vejr ved Det Døde Hav viste sig imidlertid at blive en alvorlig hindring for et større gennembrud i forhold til patientgruppen. I stedet satsede man mere på wellness-markedet og føjede Helse til i navnet. Også det viste sig at være vanskeligt at få et tilstrækkeligt kundegrundlag til. Læsø Kur og Helse ApS måtte derfor i februar 2024 indgive konkursbegæring efter flere år med underskud.

I foråret 2024 blev konkursboet købt af det danske rejse- og hotelbureau, Travelheart Family, som bl.a. består af Primo Tours og Bravo Tours. Det betyder, at Læsø Kur og Helse fortsat eksisterer.

Andre aktiviteter baseret på saltsydningen

Saltsyderiet har haft stor betydning for Læsø. Turistmæssigt har det i høj grad været med til at brande øen og har også skabt arbejdspladser og flere mindre virksomheder. Blandt disse kan nævnes Læsø Saltcare, der blev etableret i 2004. På basis af den meget saltholdige restlage fra sydningen har en iværksætter udviklet en hudplejeserie.

På UNESCO's tentativliste

Saltsydningen og tangtagene på Læsø er en unik del af kulturarven, ikke kun i Danmark. Kulturministeriet har derfor i 2021 optaget de to emner som et samlet hele på den såkaldte UNESCO's tentativliste, der er ’boblere’ til at kunne blive optaget på den egentlige verdensarvsliste.

Læs mere i Lex

Læs mere i Trap Danmark

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig