Regionen Kursk ligger i den vestlige del af Europæisk Rusland ved grænsen til Ukraine.
Kursk er en russisk provinshovedstad 450 km syd-sydvest for Moskva med ca. 450.000 indbyggere (2020). Byen ligger i det frugtbare sortjordsområde, og dens første industrier forarbejdede landbrugsvarer eller betjente landbruget.
Kursk har givet navn til Europæisk Ruslands største jernmalmforekomster, og udvindingen herfra begyndte i 1950'erne. Den medførte en stor befolkningsvækst og gav anledning til oprettelse af flere sværindustrielle virksomheder.
Sudzja med 6000 indbyggere er den største af de russiske byer, som Ukraine har indtaget efter et fremstød over grænsen til Kurskregionen den 6. august 2024. Foran byens museum for folkekunst stod en statue af Vladimir Lenin, der i dagene efter ukrainernes indtog blev revet ned fra sin sokkel. Navnet "LENIN" har fået et kryds over sig. Foto fra den 23. august 2024.
Byen Kursk er hovedstad i den omgivende region (oblast) af samme navn, der grænser op til Ukraine og til Belgorodregionen. Regionen dækker et areal på 29.800 km2 og har en befolkning på ca. 1,1 million mennesker (2020). Her ligger bl.a. Kursk-kernekraftværket, der har været i drift siden 1979. Den næststørste by efter Kursk er Zjeleznogorsk i nordvest med knap 100.000 indbyggere (2015).
Under Ukrainekrigen indledte Ukraines hær den 6. august 2024 en offensiv i den sydlige del af Kurskregionen og fik kontrol med en række mindre byer; den største af dem er Sudzja med ca. 6000 indbyggere. Meningen med invasionen er ifølge Ukraine at skabe en stødpudezone for at forhindre angreb på nordukrainske byer, men samtidig formodes den ukrainske kontrol over det russiek område at kunne bruges som pression ved eventuelle fredsforhandlinger. Det er første gang siden 2. Verdenskrig, at styrker fra et andet land har udført en egentlig militær operation på russisk jord.
Kursk nævnes første gang i en hagiografisk kilde fra 1032. Byen var en af Kijev-rigets sydlige forposter, der blev ødelagt ved mongolernes invasion i 1238. I 1350'erne blev byen erobret af litauerne og blev en del af deres storfyrstendømme. Den blev samtidig udsat for angreb fra krimtatarerne. Efter en af de mange krige mellem Litauen og storfyrstendømmet Moskva i 1400- og 1500-tallet tilfaldt Kursk i 1508 sidstnævnte. I 1586 blev der bygget en ny fæstning som værn mod krimtatarerne.
To af Sovjetunionens øverste militære ledere under 2. Verdenskrig, Georgij Zjukov (i midten) og Ivan Konev (th.), får forevist landkort under slaget ved Kursk i 1943.
Kursk var centrum for et afgørende slag i 2. Verdenskrig. I den såkaldte Kurskbue rasede fra den 5. juli til den 23. august 1943 historiens hidtil mest omfattende kampvognsslag, hvori der deltog ca. 6300 tanks og ca. 4500 fly.
Tyskerne havde i begyndelsen af juli forsøgt at fratage de sovjetiske styrker det initiativ, de havde vundet vinteren før under Slaget ved Stalingrad. Ved Kursk forsøgte de at omringe og tilintetgøre de sovjetiske styrker, men ved hjælp af en enorm koncentration af kampvogne lykkedes det at kaste de tyske styrker tilbage. Slaget ved Kursk sikrede endegyldigt Sovjetunionen det strategiske initiativ i verdenskrigen.
I byen ligger der i dag et museum, der skildrer Slaget ved Kursk. Den russiske atomdrevne ubåd Kursk, der sank i Barentshavet i 2000, var opkaldt efter det skelsættende slag.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.