Kumanovo er en by i Nordmakedonien 25 km nordøst for Skopje med 76.300 indbyggere (2019; 109.200 indbyggere med forstæder, 2016). Befolkningen består af ca. 60 % makedonere, 25 % albanere og resten bl.a. serbere. Byen, der ligger ved Beograd-Skopje-Athen-banen, er handelscentrum for et stort område med tobaksdyrkning og har betydelig tekstil-, træ-, læder- og fødevareindustri. Nær byen ligger klostrene Mlado Nagoričane og Staro Nagoričane med prægtige freskoer.

Faktaboks

Etymologi

Byens navn er en slavisk afledning af navnet på det tyrkiske folkeslag kumanerne fra Centralasien, hvoraf nogle i 1200-tallet slog sig ned på Balkan.

Også kendt som

Kumanovë (på albansk)

Kumanovos historie

Under den 1. Balkankrig i 1912 vandt den serbiske hær en stor sejr over osmannerne i Slaget ved Kumanovo; se Balkankrigene.

Kumanovo var den anden makedonske by (efter Prilep), der gjorde oprør mod den tyske og bulgarske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig; det skete under ledelse af den kommunistiske partisan Hristijan Todorovski-Karpoš (1921-1944).

Byen blev berørt af den opstand, der i februar 2001 anstiftet af makedonske albanere, som inspireret af den kosovo-albanske opstand i Kosovo forsøgte at løsrive de nordvestlige dele af Makedonien. Opstanden blev bilagt efter stærkt vestligt pres, og der blev indgået en fredsaftale i august 2001.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig