Kristina Stoltz

Stoltz debuterede i 2000 med digtsamlingen Seriemordere og andre selvlysende blomsterkranse. Digtene er rytmiske og urimede, og fokus er på køn, seksualitet, krop og natur. Erindring, hengivelse, sårbarhed, fortvivlelse, lyst og smerte står centralt. Et gennemgående tema er blodet, der som en strøm løber gennem hele forfatterskabet.

Det ses i et digt som ”Hjertekammer”: ”I et øjebliks utallige kapilærer/ fortsætter lyden/ af et enkelt skridt med at runge/ indtil primitive blodkar/ smelter sammen/ for at danne et enkelt/ hjertekammer”.

Digtet demonstrerer Stoltz’ forkærlighed for enjambement, en metode, hvor sætninger abrupt brydes med verslinjer.

I 2002 udkom digtsamlingen Græshoppernes tid, som både beskriver et ulykkeligt kærlighedsforhold og en ung kvindes rejse frem mod at finde en identitet. Stolz ynder at inddrage og genfortolke klassiske myter og eventyr i sit forfatterskab. Således anvender hendes tekster eksplicit intertekstualitet.

Stoltz udgav i 2006 sin første roman, Turisthotellet, om en jazzsangerinde hjemkomst til Danmark efter mange års ophold i USA. Romanen blander realistiske hverdagsbeskrivelser med drømmesekvenser og magiske indslag og undersøger atter erindringens natur.

I 2009 udgav Stoltz en billedfortælling for børn: Fuglepigen Vega, som året efter blev fulgt op af Fuglepigen Vega rejser ud i verden. Den sårbare og stærke pige er i centrum, og fantasien udgør en vital kraft. Romanen Æsel fra 2011 baserer sig på en virkelig historie om to afghanske brødres flugt fra Taleban. Den leverer indfølte beskrivelser af flygtningetilværelsen oplevet fra et barneperspektiv.

Stoltz’ publikumsgennembrud var den selvbiografisk inspirerede, anmelderroste skilsmisseroman Som om fra 2016. Romanen fortæller om den unge kvinde Fanny, der pludselig vågner op med en besynderlig øjenlidelse, en ”sky” foran det ene øje. Den er kroppens signal om, at der er noget alvorligt galt. Fannys ægteskab er i krise, og hendes kunstnermand lider af svære psykiske problemer. Krisen tvinger hende til at konfrontere sin smertefulde barn- og ungdom.

Romanen Cahun fra 2019 beskriver det franske kunstnerpar, Lucy Schwob (1894-1954) og Suzanne Malherbe (1892-1972). De to var stedsøstre, men endte som elskere, der levede og arbejdede sammen. Romanen, der består af tre dele, berettes i en eksperimenterende stil, hvor en excentrisk fortællerstemme, 'Soldaten', dominerer midterdelen. Cahun er det kunstnernavn, Lucy tillagde sig. Som så ofte veksler realistiske og virkelighedsnære beskrivelser af hovedpersonernes indre liv med lyriske drømmesekvenser af eksperimenterende karakter.

Romanen beretter om de to boheme-kvinders fælles barndom, ungdom og voksenliv som grænseoverskridende avantgarde-kunstnere, fotografer og forfattere i Mellemkrigstidens Paris, hvor de omgikkes surrealismens mandlige kunstnere. Senere beskrives deres modstandskamp under 2. Verdenskrig på den tysk-besatte ø, Jersey. Sidste del, der er berettet i en roligere, lyrisk fortællestil, beskriver Malherbes sidste tid efter Lucys død.

Romanen Paradis først fra 2020 er atter selvbiografisk og handler igen om kærlighed og erindring. Hovedpersonen, Kristina, vender tilbage til USA for at gense sin første ægtemand, en afro-amerikansk danser, Marlon, som hun ikke har set i næsten tyve år.

Nutidshandlingen foregår på kun en uge, men hovedfokus er på den purunge naive danske piges første store kærlighed og det udfordrende, smertefulde ægteskab

Romanen behandler temaer som racisme og kontraster mellem Danmark og USA. I baggrunden lurer en katastrofal californiske skovbrand, der ødelægger den lille by, Paradise. Økokrisen og menneskets behandling af naturen bliver fra nu af et centralt tema i forfatterskabet, og Stoltz engagerer sig aktivt i miljøaktivisme. Disse temaer udforskes yderligere i For evigt fra 2022, en kollektivroman om tre generationer af kvinder. I forgrunden hersker krisen omkring COVID-19, der kobles til egoisme og kapitalisme.

I 2024 vendte Stoltz tilbage til lyrikken med den omfattende digtsuite FRA BLODET, en form for systemdigt inspireret af blandt andre den danske digter Inger Christensens storværk, DET.

Det ambitiøse og omfattende værk blander intime kropslige erfaringer med moderskab og overgangsalderen med universelle temaer som krig og økologi. Klimakrise kobles til klimakteriekrise med blodet som bindeled.

Blodet er ikke kun knyttet til lidelse og fravær. Det fremstilles både som forudsætning for liv i form af fødsler og som en slags grundstof for kunstnerisk skabelse: ”fra floden løber blodet ud i digtene/ vi skriver med blodet imens/ vi benægter ikke denne cyklus”.

Stoltz’ interesse for piger og unge kvinder knytter hende litteraturhistorisk til den danske forfatter Tove Ditlevsen, og hendes undersøgelse af kroppen og begæret rummer tematiske slægtskaber til en samtidsforfatter som Olga Ravn.

• surrealisme
• systemdigtning
• feminisme
• menneskeskabte klimaforandringer