Kriminalforsorgen i Grønland er den offentlige myndighed, der administrerer fuldbyrdelsen af idømte foranstaltninger. Kriminalforsorgen i Grønland er en rigsmyndighed og er underlagt Direktoratet for Kriminalforsorgen, der er en styrelse under Justitsministeriet. I praksis fungerer den grønlandske kriminalforsorg langt hen ad vejen som en selvstændig institution.

Organisation

Kriminalforsorgen i Grønland driver seks anstalter for domfældte spredt geografisk i Grønland, heriblandt anstalten i Nuuk, der åbnede i 2019, med et lukket afsnit for bl.a. forvaringsdømte. Derudover er Kriminalforsorgen ansvarlig for Kriminalforsorgen i Frihed, der bl.a. har til opgave at udarbejde personundersøgelserne til brug for retternes valg af foranstaltning samt at føre tilsyn med personer idømt andre domme end anstaltsanbringelse.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig