Konrad 2., ca. 990-4.6.1039, tysk-romersk kejser fra 1027. Efter at det saksiske fyrstehus var døet ud, blev den saliske grev Konrad valgt til konge med hjælp fra ærkebisperne i Mainz, Köln og Trier. Konrad blev kronet i Köln i 1024, og valget indebar, at saliernes gods ved Rhinen tilfaldt kongedømmet. Derefter foretog han et "kongeridt" til de tyske stammer, og tre år senere blev han af pave Johannes 19. i Rom kronet til kejser i nærværelse af bl.a. Knud 2. den Store og Rudolf 3. af Burgund. Ved Rudolfs død i 1032 fik Konrad 2. også det burgundiske rige. Da de norditalienske vasaller gjorde oprør mod kirkens overherredømme, greb Konrad ind og proklamerede lenenes arvelighed i både Tyskland og Italien. Han støttede sig til rigskirken og styrkede de kirkelige vasallers magt.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.