Kolind Kirke

Typisk for sin opførelsestid er kirken bygget med tydelige historiske referencer, og den fremstår udvendigt nærmest som en middelalderkirke, blot noget større end sin forgænger.

Med genbrugen af visse detaljer fra den gamle kirke har man ved opførelsen af kirken simuleret flere hundrede års historie, som om kirken reelt var fra middelalderen. Det ses tydeligst udvendigt på skibets nordmur mod vest, hvor man tilsyneladende kan se omridset af en dør. I middelalderen blev næsten alle kirker bygget med to døre, en i nordsiden og en i sydsiden. I mange kirker er den ene dog muret til i århundredernes løb, gerne når der blev bygget et våbenhus uden for den anden.

Dette er naturligvis ikke tilfældet i Kolind Kirke, hvor der aldrig har været en norddør. Karmstenene på ”døren” på nordsiden stammer dog formentlig fra forgængeren, hvor de sikkert reelt har udgjort rammen om en egentlig døråbning.

Over døren til våbenhuset ses også en sten med et halvrundt felt, et såkaldt tympanon, som utvivlsomt har siddet over den oprindelige kirkes syddør. Kvadrene i kirkens sokler samt det nederste af tårnet er også genbrug, ligesom vinduet på korets nordmur.

Indvendigt står det brede kirkerum med hvidkalkede vægge og et fladt træloft i skibet, i koret med et hvidkalket hvælv. Gulvet i skibet er belagt med hvide og sorte fliser i tern, mens korgulvet i træ er let hævet.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit.

På skibets nordmur er den forhenværende altertavle fra starten af 1600-tallet ophængt. Den er udsmykket med et Kristusmaleri i det midterste af de tre fag, som opdeles af fire udskårne søjler, der hver bærer en trekantet gavl.

Også prædikestolen er fra 1600-tallet, og er opbygget med rundbuede, næsten hesteskoformede buefelter, som i dag er udfyldt med rød farve. Mellem felterne er der udskårne søjler.

Alterdekorationen har siden 1956 været udgjort af en farverig glasmosaik indsat i et cirkelrundt vindue, samt et lille krucifiks på alteret.