Under alle omstændigheder førte Knuds regime i sidste ende til, at der rejste sig et oprør mod ham blandt storbønderne i Jylland. Det endte med, at han blev dræbt foran alteret i Sankt Albani Kirke i Odense sammen med sin bror Benedikt og sytten af deres hirdmænd.
Året forinden havde Knud gjort forberedelser til endnu et angreb på England i samarbejde med sin svigerfar. Målet var at genvinde de gamle vikingebesiddelser fra Knud den Stores tid. Det mislykkedes imidlertid. Knud 4. var selv blevet forhindret i at slutte sig til flåden i Limfjorden, da han hele sommeren blev nødt til at opholde sig ved sydgrænsen, som var truet fra tysk side. Flåden opløstes uden kongens tilladelse, da høsten nærmede sig.
Det er omstridt, om oprøret blev udløst af disse begivenheder. Af gavebrevet til Lunds Domkirke, hvorved Knud skænkede kirken betydelige jordegodser og rettigheder, ses, at Knud krævede leding af befolkningen. Nogle kilder hævder, at det var Knuds opkrævning af bøder for ledingsbrud, der gav anledning til oprøret. Andre påstår, at det forårsagedes af den energi, hvormed Knud søgte at indføre tiende til kirken.
Roskildekrøniken hævder specifikt, at oprøret skyldtes Knuds pålæggelse af en "ny og uhørt skat, som kaldes nefgiald", en form for kopskat, som skulle betales af alle.
Da Knud var blevet dræbt, flygtede dronning Edel med deres søn Karl den Danske til Flandern. Tvillingedøtrene Cæcilie og Ingegerd blev derimod i Danmark, hvor de voksede op hos Knuds bror Erik Ejegod og dennes hustru Bodil. De blev siden begge gift i Sverige.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.