Kertj
Havnen i Kertj. Foto fra 2012.

Kertj er en havneby på Krim i det sydlige Ukraine; 154.621 indbyggere (2022). Byen ligger ved Kertjstrædet mellem Sortehavet og Azovske Hav. I omegnen udvindes jernmalm, og byen har metalindustri, skibsværft og fiskeindustri.

Byen grundlagdes som Pantikapaion af bystaten Milet i 500-tallet før vor tid. I Kyiv-Rusland blev Kertj knudepunkt for handelen mellem Kyiv, Krim, Kaukasus og Middelhavslandene. Den strategiske beliggenhed gjorde byen med fæstning til et eftertragtet mål: Fra midten af 1200-tallet til 1474 hørte Kertj under Genova, derefter under osmannerne, og i 1774 blev den en del af Det Russiske Imperium. I 1800-tallet og under 2. Verdenskrig var Kertj centrum for mange militære operationer. Efter Ruslands annektering af Krim i 2014 er man begyndt at anlægge en bro over det smalle Kertjstræde.

Læs mere i Lex