Katarina 1. var Ruslands første kejserinde fra 1725, Peter 1. den Stores anden hustru. Katarina 1. blev født i Livland som datter af en litauisk bonde. Hun blev i 1702 bortført til Rusland, da russiske tropper erobrede Marienburg i Livland, hvor hun havde tjent og var blevet gift. Fra 1703 var hun Peter 1. den Stores livsledsagerske, men de blev først gift i 1712. Hun fødte ham 11 børn, hvoraf kun to døtre nåede voksenalderen. Efter Katarinas tronbestigelse i januar 1725 blev fyrst Mensjikov hendes vigtigste rådgiver. Fra februar 1726 ledede hendes svigersøn hertug Karl Fredrik af Holsten-Gottorp det nyoprettede Øverste Gehejmeråd. Katarinas død i maj 1727 reddede Danmark fra en overhængende krig med Rusland og Østrig om den gottorpske del af Slesvig.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.