Karl 11.

Karl 11. var konge af Sverige fra 1660. Han var søn af Karl 10. Gustav og Hedvig Eleonora af Holsten-Gottorp.

Karl blev fire år gammel konge i et rige, der var omgivet af fjender og kun havde et spinkelt grundlag for sin stormagtsrolle. Indtil han var 17, blev riget styret af formyndere, formelt ledet af hans mor, reelt af Magnus Gabriel de la Gardie, og formynderstyret gjorde finansnøden værre ved at holde et højt udgiftsniveau og blokere for den reduktion af det bortgivne krongods, som stænderne ønskede.

Den unge konge var ordblind, fik kun en beskeden uddannelse og stod i den første tid efter sin myndighed i skyggen af den gamle formynderkreds af høje rigsembedsmænd. Skånske Krig 1675-1679 blev et vendepunkt for Karl 11., personligt og politisk. Under indtryk af krisen i krigens første år brød han med formynderne og indvilgede i en undersøgelse af deres styre. Selv førte han med stort held den svenske hær i Skåne 1676-1678, hvor ikke mindst hans personlige mod og beslutsomhed var afgørende for den svenske sejr ved Lund 1676.

Det stimulerede Karl 11. til at revidere indenrigspolitikken, og støttet af bl.a. Johan Gyllenstierna, Erik Lindschöld og Bengt Oxenstierna regerede han mere og mere enevældigt og fik i 1680 enevælden godkendt af stænderne.

Med stændernes støtte gennemførte Karl 11. en langvarig reformpolitik med tre elementer. Det første var et opgør med formynderne, der lod dem bøde med vældige formuer. Det andet var reduktionen, som ramte stadig større dele af den ejendom, som kronen havde mistet ved gaver, forlening og salg. Det tredje var anvendelsen af det konfiskerede gods til Indelningsverket, som skabte grundlag for et meget stort militær og muliggjorde en sanering af kronens gæld.

I samme ånd, med energi, systematik, lejlighedsvis hårdhed og konsekvent sparsommelighed, reformerede Karl 11. også på andre måder Sverige. Et hovedpunkt var integrationen af de nye provinser, ikke mindst den "frivillige" indførelse af svensk lov og sprog i de erobrede danske og norske lande. Andre elementer var skabelsen af en ny svensk kirkeordning og en ny lovbog, en merkantilistisk politik til støtte for erhvervene og stadige bestræbelser på at forøge hærens og flådens styrke og kvalitet. Det stærke militær var fundamentet for en konsekvent fredssøgende udenrigspolitik.

"Kong Gråkappe", som myten har døbt ham, var det flittige og pligttro centrum i det hele, og hans værk satte sig dybe spor. Det skabte holdbare nye ordninger, knæsatte en ny styreform og mindskede permanent adelens andel af Sveriges jord.