Kangerlussuaq

Ligesom Narsarsuaq blev flyvepladsen Kangerlussuaq anlagt under 2. Verdenskrig som et led i den nordatlantiske luftbro, der forbandt USA med Europa. Det amerikanske militær etablerede flyvepladsen under navnet Bluie West 8 i 1941. Efter krigen skiftede basen navn til Sondrestrom Air Base. Det grønlandske navn betyder »den store fjord« og refererer til den 180 km lange fjord ind til flyvepladsen. Fjordens og flyvepladsens danske navn er tilsvarende Søndre Strømfjord.

Under den kolde krig fortsatte militærbasen, men nu med fokus på at betjene de mange radarstationer, som amerikanerne byggede rundtomkring i Grønland. Civile flyvninger begyndte i midten af 1950’erne, og i 1960 blev det civile område af lufthavnen anlagt, og Kangerlussuaq udviklede sig til indfaldsporten til Grønland. SAS indledte allerede i 1954 beflyvning af det vestlige USA via Kangerlussuaq og etablerede i 1967 den faste ruteforbindelse København-Kangerlussuaq. Det amerikanske luftvåben forlod basen i 1992, primært som følge af den kolde krigs afslutning, og basen fik sit oprindelige grønlandske navn Kangerlussuaq og blev overdraget til det daværende Hjemmestyre. Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen) drev og vedligeholdte lufthavn, hotel, forsyning og infrastruktur, indtil Kangerlussuaq fik bygdestatus under Qeqqata Kommunia.

Den 28. november 2024 åbnede den internationale lufthavn i Nuuk, og Kangerlussuaq skiftede status til regional lufthavn samtidig med, at Forsvaret betaler for brug af lufthavnen og delvist overtog ansvaret. Kangerlussuaq skal nu opgraderes til, at F35 flyene kan benytte den.

Fjorden Kangerlussuaq kan kun besejles cirka halvdelen af året, fordi den fryser til. Derfor var der i 1960’erne overvejelser om at etablere en vejforbindelse mellem Søndre Strømfjord Lufthavn og Sisimiut, så Sisimiut kunne anvendes som transithavn i vinterhalvåret.

Kangerlussuaq har haft afgørende betydning som international nødlufthavn for de transatlantiske ruter, en funktion, som International Civil Aviation Organisation (ICAO) fortsat finansierer.

Under 2. Verdenskrig husede basen flere end 1.000 indbyggere, alle amerikanske militærfolk.

I 1978 var der 729 indbyggere, og i 1993, året efter at militærbasen lukkede, nåede indbyggertallet med 291 et lavpunkt. Siden har tallet stabiliseret sig på 400-500 indbyggere, og pr. d. 1. januar 2024 var der 517 borgere i Kangerlussuaq.

Pilersuisoq driver en dagligvarebutik lige uden for terminalbygningen og ved siden af et Tele-Post-servicecenter. Langt de fleste erhverv er knyttet til lufthavnen, herunder Hotel Kangerlussuaq og tre-fire vandrehjem samt KISS – Kangerlussuaq International Science Support, der supporterer de forskere, som der kommer stadig flere af. Der findes en del små og mellemstore turistoperatører, som tilbyder alt fra husflidssalg over udflugter til lands, til vands, i luften eller med hundeslæde til trofæjagt.

Kangerlussuaq Museum åbnede i 1997 og har bl.a. en permanent udstilling, som fokuserer på basens militære historie, den civile lufthavn og udviklingen til forskningscenter.

En køretur til Indlandsisen, med en 18-hullers golfbane på halvvejen, er enestående. Adgangen til Indlandsisen var medvirkende til, at det internationale motorløb Extreme E med elektriske rallybiler i 2021 under stor mediebevågenhed kunne afholdes nær Russell Gletsjeren.

Kangerlussuaq er fortsat Grønlands vigtigste port til og fra udlandet. Rejsende til Grønland mødes på et eller andet tidspunkt i Kangerlussuaq. Området har et stort turistpotentiale og kan videreudvikles som et center for forskning og for lufttransport mellem USA og Europa. Fremtidsudsigterne er imidlertid usikre, når Atlantlufthavne i både Ilulissat og Nuuk forventes at åbne for international trafik i 2024. På den anden side har det danske Forsvar meddelt, at de ønsker at opretholde lufthavnen, bl.a. som den primære base for Arktisk Kommandos luftbårne aktiviteter i Grønland.

• Grønland
• bosætning i Grønland
• Forsvarsaftale for Grønland af 1951
• Forsvarsaftale for Grønland af 1941