Kalvehave Kirke

Kirken består af et kor og et skib fra senromansk tid opført i munkesten. Den senromanske periode er ca. 1200-1275. Tårnet i vest er fra gotisk tid (ca. 1250-1550) og opført i to etaper. En korsarm på skibets nordside er tilbygget i år 1652. Sakristiet (præsteværelset) på korets nordside er ligeledes fra tiden efter Reformationen, men det er fuldkommen ombygget i 1863.

Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage.

Den senromanske murstenskirke fra årene 1225-1250 er anselig og velbevaret. Koret har haft i alt syv romanske vinduer, tre mod øst og to i hver af langmurene. De tre østlige vinduer fremtræder nu som enten ydre eller indre blændinger, dvs. murnicher, og danner tilsammen en senromansk vinduesgruppe. Den østlige taggavl er glat forneden, men den øverste spids krager ud med et savskifte, hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Den har senere tilkomne trappeformede kamtakker.

Skibet har sikkert i hver langside haft tre vinduer, men de er kun bevaret som rester i murværket. Her har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, men af dem er kun den nordlige dør bevaret som en vægniche. Skibets gavle har høje kamme, men er ellers glatte.

Tårnet er rejst i to forskellige byggeperioder. Dets nederste del er af gullige, lange og brede munkesten, mens dets øvre del er af almindelige røde munkesten. Det har øverst tvillingdelte glamhuller til lyden. Taggavlene er glatte, og deres kamme krones af små tinder på toppen.

Den nordlige korsarm kaldes Soldaterkirken. Dens murværk er helt pudsdækket og har næsten ikke bevaret oprindelige detaljer. Dog spores en tilmuret norddør. På den glatte, ellevetakkede gavl læses i jernankre ”F3”, ”1652” og ”HFR FSH”, som henviser til Lensmanden på Vordingborg, Hr. Frederik Reedtz og Fru Sofie Høg.

Sakristiet er af små gule teglsten, og det er helt ombygget i 1863 samtidig med, at tårnet fik en vestdør foran hvilken, der blev tilføjet et våbenhus. Våbenhuset er dog senere revet ned.

Kirken har i dag store, spidsbuede støbejernsvinduer, som angiveligt er fra anden halvdel af 1800-tallet.

I Kalvehave Kirke er der bevaret kalkmalerier både over og under hvælvene. Over hvælvene er de kulturhistorisk meget bevaringsværdige.

På loftet over hvælvene er der bevaret kalkmalerier fra den tidlige gotiske periode mellem år 1300 og 1325 på tre af skibets vægge. Triumfvæggens apostelfrise er forholdsvis velbevaret og viser apostlene under trepasbuer. På nordvæggen er der en forholdsvis velbevaret fødselsscene, og på sydvæggen er der en frise og fragmenter af en uidentificeret figurscene.

I kirkerummet er der bevaret rester af tre til fem forskellige udsmykninger. I tårnet er der bl.a. to meget velbevarede eksempler på en hvælvudsmykning af skuldelevværkstedet fra den gotiske periode omkring år 1460-1480. Fra den sene del af 1800-tallet er der dele af en udsmykning, som oprindeligt også har været på ribber og hvælvpiller, som nu kun er bevaret på undersiden af buerne. Den er tilsyneladende suppleret med enkelte bladfriser i 1960’erne.

Af middelalderligt inventar er der bevaret en døbefont af kalksten. Den har halvrunde blade på kummen og et spidscylindrisk skaft. Foden er delvis skjult i gulvet.

På sydvæggen i skibets vestlige fag hænger der et sengotisk korbuekrucifiks. Korstræet har bevaret sine oprindelige evangelisttegn.

I kirken er der i tårnrummet ophængt et epitafium, dvs. mindesmærke, fra midten af 1600-tallet med bruskbarokt snitværk. Ophængt i skibets vestlige fag er der et mindesmærke over Kommandørkaptajn i flåden, Ebbe Lydersen (1637-1694) fra Bergen.

I våbenhuset ligger to gravsten, hvoraf den ene er udslidt og angiveligt fra den gotiske periode, mens den anden er fra perioden 1600-1625. Den sidstnævnte har hjørnecirkler med evangelisterne, som sidder i højryggede stole. Der er desuden i tværarmens østlige væg indsat en gravsten fra år 1667. Den er over Carl Torkilsøn og hans to hustruer.

Den 10. oktober 1943 foretog en større tysk styrke en razzia ved Borre på Møn for at arrestere en gruppe på 32 jødiske flygtninge, som var på vej fra København. Det lykkedes imidlertid for modstandsmanden Leo Købmann og hans hustru Martha at standse gruppen før Kalvehave og få dem i sikkerhed i kirken. Leo Købmann blev efter omfattende modstandsarbejde selv arresteret året efter og sendt til den tyske koncentrationslejr Dachau.

Den 10. oktober 2023 blev han på 80-årsdagen æret for sin indsats med en mindesten med inskription af forfatteren Johannes Lundstrøm: "Frelste danske jøder / fra KZ's gløder,/ kom selv til Dachau".

Kirkegården er mod nord, syd og vest hegnet ind af den oprindelige, hvidkalkede mur, mens den senere er udvidet mod øst. Der er indgang fra nordvest og indgang med kørelåge fra nord.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Kalvehave Kirke på sogn.dk
• Kalvehave Kirkes hjemmeside