Köln. Byen set fra Rhinen med Altstadt og den romanske kirke Groß Sankt Martin og Kölner Dom.

.

Köln er Rhinlandets historiske, kulturelle og økonomiske hovedstad, beliggende i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen.

Som den arealmæssigt tredjestørste by i Tyskland (efter Berlin og Hamburg), har Köln 1 million indbyggere (2010), hvoraf mange er tyskere fra de tidligere østområder, dvs. det nuværende Polen og Rusland, samt fra det tidligere DDR.

Af Kölns ca. 175.500 udlændinge udgøres langt den største gruppe (66.200) af tyrkere; desuden findes mange italienere og folk fra det tidligere Jugoslavien.

Byudvikling og bybillede

Uden om den gamle bykerne opstod i slutningen af 1800-tallet en række arbejder- og industrikvarterer. I mellemkrigsårene foretoges yderligere udvidelser, men samtidig blev der skabt store grønne områder, der skulle sikre befolkningens adgang til rekreative nærområder. 2. Verdenskrig satte en foreløbig stopper for udviklingen med den næsten totale udbombning af den indre by. I efterkrigstiden fulgte genopbygning og indlemmelser af flere omliggende byer og kommuner, den seneste i 1975. I 1997 dækker Köln ca. 400 km2.

Köln fremstår i dag efter en storstilet genopbygning med sit historiske bybillede. Kernen er den gamle romerske by med det retvinklede gadenet. Under rådhuset findes rester af prætorium fra de første århundreder efter begyndelsen af vor tidsregning. Flere steder i Köln og omegn ses rester af en vandledning, der førte vand ind til byen. Uden om den romerske bydel ligger middelalderbyen, der 1180 blev omgivet af en mur.

Bymuren og den tilhørende voldgrav blev 1881 nedlagt, og en 7 km lang ringgade etableret. Det centrale trafikknudepunkt er Neumarkt, og lidt vest herfor ligger Rudolfplatz med en af de tre bevarede byporte. Langs ringgaden er dele af den gamle mur stadig synlig.

Den indre by har bevaret sin multifunktionelle struktur med boliger, produktionsvirksomheder, butikker, kulturinstitutioner og forlystelser. Mellem domkirken og Rhinen er der skabt et stort museumsområde, og langs Rhinen, hvor den stærkt befærdede gade er blevet lagt i tunnel, er der indrettet havepartier. Hohe Strasse og Schildergasse er de to vigtigste strøggader.

De tidligere arbejderkvarterer Nippes og Ehrenfeld er kendt for deres smukt istandsatte huse i jugendstil og for deres etnisk meget sammensatte befolkning. De indlemmede tidligere landsbyer og byer har i mange tilfælde bevaret deres identitet med eget lokalt centrum.

Infrastruktur

Ca. 1300 tog, heriblandt mange internationale, passerer daglig hovedbanegården, som er Tysklands mest trafikerede, og byen har en af landets vigtigste flodhavne.

Otte broer forbinder de to sider af Rhinen. Sporvejslinjerne er i de centrale dele af byen lagt under jorden som undergrundsbane, og der er etableret et stort gågadenet i de centrale dele. Motorvejsringen omkring byen har tilslutning til seks motorveje.

Erhverv

Maskinindustrien, den kemiske og farmaceutiske industri, jern-, tekstil- og beklædningsindustrien indtager vigtige positioner. Byen har mange bryggerier og er kendt for fremstilling af den overgærede øl Kölsch. Köln er desuden et center for bank- og forsikringsvirksomhed, og over 200 forsikringsselskaber er repræsenteret i byen.

Som messeby har Köln lange traditioner og hører til verdens betydeligste; der afholdes regelmæssigt ca. 40 internationale messer, se Kölnermessen. Også inden for mediebranchen har talrige institutioner placeret sig i byen, bl.a. i den nye Media-Park.

Blandt de store virksomheder er en af Europas største offentlige radio- og fjernsynsstationer, WDR, og Tysklands største private fjernsynssender, RTL. Köln tiltrækker hvert år et stort antal turister, bl.a. til møder og kongresser samt i forbindelse med det årlige karneval.

Köln er hjemsted for en række forbundsmyndigheder, ambassader og konsulater samt Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA). Herudover findes der et universitet og talrige andre højere læreanstalter og forskningsinstitutioner. Byen rummer desuden en række teatre, en zoologisk have og en botanisk have.

Historie

Oldtiden

Stedet var oprindelig den germanske stamme ubiernes hovedby; de var i år 38 f.v.t. blevet flyttet hertil af romerne. I 16 e.v.r. anlagde romerne her en dobbelt legionslejr med tilhørende flåde. Kejser Claudius ophøjede i ca. 50 e.v.t. stedet til koloni under navnet Colonia Claudia Ara Agrippinensium, opkaldt efter sin anden hustru Agrippina den Yngre, der var født i området.

Kolonien blev den vigtigste by i provinsen Germania Inferior; den var sæde for statholderen. Byens rigdom skyldtes bl.a. dens strategiske beliggenhed, varetagelsen af forsyninger til hær og flåde samt en omfattende fremstilling af især keramik og glas, som blev eftertragtede handelsvarer. Fra 350'erne blev byen angrebet og undertiden besat af frankerne, hvilket resulterede i alvorlige ødelæggelser.

Middelalderen

Köln var i middelalderen en af Europas største og vigtigste byer. Kölns biskop og fra 785 ærkebiskop hørte til de mægtigste kirkelige fyrster, men i 1200-t. lykkedes det patriciatet og lavene at frigøre Köln fra kirken, opnå status som rigsumiddelbar by og befæste byen. To gange forsøgte ærkebiskoppen at bryde med Romerkirken, men Köln forblev en højborg for katolicismen.

I Hanseforbundet lå Köln, der havde stor Englandshandel, i strid med Lübeck om lederskabet. Ca. 1500 var kun to byer større i Europa: Paris og Gent.

Nyere tid

Under Napoleonskrigene kom byen 1794 under fransk herredømme, og religionsfrihed indførtes. Det i 1388 grundlagte universitet, der havde været et åndeligt centrum for katolicismen, blev lukket.

Da Köln ved Wienerkongressen 1814-15 kom under Preussen, begyndte en stærk vækst i handel, finansvæsen og industri. Kölns overborgmester 1917-33 og 1945, Konrad Adenauer, genoprettede universitetet i 1919 og kom til at stå for en ikke-nazistisk borgerlig kontinuitet.

Under nazismen blev byens 15.000 jøder drevet i eksil eller udryddet, og under 2. Verdenskrig ødelagde i alt 162 allierede luftangreb, hvoraf tre med mere end 1000 bombefly på én gang, 3/4 af Kölns indre by.

Genopbygningen gikK dog hurtigt, da byen drog fordel af, at Tysklands økonomiske tyngdepunkt efter 1945 flyttedes mod vest.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig