Faktaboks

Junjiro Takakusu

Takakusu Junjiro

Født
29. juni 1866
Død
28. juni 1945
Junjiro Takakusu
Junjiro Takakusu, ukendt årstal.

Junjiro Takakusu var en japansk akademiker, der forskede i buddhismen. Han er bedst kendt som ophavsmanden og redaktør af Taisho-tripitaka (Taisho Shinshu Daizokyo), et værk på 85 bind udgivet mellem 1924 og 1932, som indeholder 2.920 kanoniske tekster tilhørende mahayana-buddhismen. Teksterne dækker både kinesisk, koreansk og japansk buddhisme og findes i dag udgivet på internettet.

Takakusu var shinbuddhist, uddannet på Ryukoku universitetet i Kyoto og studerede fra 1890 til 1897 i Oxford, først under Max Müller. Han var professor på Tokyo universitet fra 1899 til 1927.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig