Josvabogen

Josvabogen er den sjette bog i Det Gamle Testamente. Skriftet er opkaldt efter hovedpersonen, Josva. Det beretter om israelitternes erobring af Kanaans land (kap. 1-12), om opdelingen af dette land mellem Israels stammer (kap. 13-19) og religiøse forhold og episoder på Josvas tid (kap. 20-24).

I den gammeltestamentlige forskning anses Josvabogen normalt for at være en del af det deuteronomiske historieværk (Josvabogen til 2. Kongebog). Som kildeskrift til Israels ældste historie tillægges det i reglen ikke megen værdi, og det anses gerne for at være et politisk-religiøst propagandaskrift enten fra den sene kongetid, evt. 600-tallet f.Kr., eller fra perioden efter det babyloniske eksil, 400-100-tallet f.Kr.