Jon Bang Carlsen er en dansk filminstruktør. Jon Bang Carlsen har fornyet dansk dokumentarfilm gennem sit dynamiske, personlige billedsprog og sin utraditionelle iscenesættelse af virkeligheden. Han gjorde sig i 1975 bemærket med Dejlig er den himmel blå, optagelser af teatergruppen Solvognens happening om Julemandshæren, og slog for alvor igennem med portrætfilmen En rig mand (1978) om "Substral-kongen" Hans Smith. Han har et veludviklet blik for sin samtids skæve eksistenser, hvilket bl.a. kan opleves i kortfilmen Ich bin auch ein Berliner (1990).
Jon Bang Carlsen opsøger almindelige mennesker som de to damer på badehotellet i den humoristisk-stemningsmættede perle Før gæsterne kommer (1986). Han opsøger tillige excentriske fanatikere som lederen af en amerikansk selvforsvarsskole i Fugl Fønix (1984), der inspirerede til spillefilmen Time Out (1988).
Bang Carlsen har vist et alsidigt talent og en veludviklet sans for de enkelte filmgenrer, fx i en psykologisk gyser som Baby Doll (1988) samt i kærlighedsfilm som Næste stop — paradis (1980) og Ofelia kommer til byen (1985), den visuelt fascinerende kærlighedshistorie om stille eksistenser i en vestjysk flække.
Foruden spillefilmen Carmen & Babyface (1995), der er en opvæksthistorie, er Jon Bang Carlsen fortsat som dokumentarist med bl.a. It's Now or Never (1996), Addicted to Solitude (1999) og Portræt af Gud (2001).
Jon Bang Carlsens liv og virke er skildret af Lars Movin i bogen Jeg ville først finde sandheden – rejser med Jon Bang Carlsen (2012).
I 2018 blev Jon Bang Carlsen tildelt Statens Kunstfonds hædersydelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.