John Jumper er en amerikansk computerbiolog og direktør ved Googles afdeling for kunstig intelligens, Google DeepMind i London. I 2024 fik han Nobelprisen i kemi for sit arbejde med at forudsige den tredimensionelle struktur af proteiner ved brug af kunstig intelligens. Han er den yngste nobelpristager i kemi i over 70 år og delte Nobelprisen med sin samarbejdspartner hos Google DeepMind Demis Hassabis og den amerikanske biokemiker David Baker.
Jumper er oprindeligt uddannet fysiker ved Cambridge University i England. Han skiftede imidlertid til computerbiologi, og i 2017 forsvarede han sin ph.d. ved University of Chicago, USA. I sin forskning har han specialiseret sig i at bruge maskinlæring til at simulere proteiners foldning og dynamik.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.