Faktaboks

Johan Thomas Lundbye
Født
1. september 1818, Kalundborg
Død
25. april 1848, Bedsted
Levetid - kommentar
(på gravstenen står dødsdatoen 26.4.1848)
Selvportræt
J.Th. Lundbye. Litografi efter selvportræt, tegnet 1837.
Selvportræt
Af .

Johan Thomas Lundbye var en dansk maler, tegner og grafiker. Han er en af de vigtigste danske landskabsmalere, og hans malerier rejser spørgsmål om national identitet og menneskets påvirkning af landskabet, der også er aktuelle i dag. Lundbye arbejdede på baggrund af studier i naturen med at gengive landskabet med en høj grad af troværdighed. Alligevel har han også skabt billeder af landskabet, der både dengang og i dag skubber til vores forestilling om, hvad et landskab er. Man knytter hans måde at arbejde på til romantikken og nationalromantikken.

Johan Thomas Lundbye i sin samtid

"Vinterlandskab i nordsjællandsk karakter"

Johan Thomas Lundbye, Vinterlandskab i nordsjællandsk karakter, 1841. Nivaagaards Malerisamling.

Af /Nivaagaards Malerisamling.

Johan Thomas Lundbye begyndte sin uddannelse på Kunstakademiet som 14-årig i 1832. Han modtog undervisning i tegning af J.L. Lund og i maleri af dyremaler Christian Holm. Han lærte også meget af jævnaldrene kunstnere som Christen Købke.

Lundbyes var en af tidens mest belæste kunstnere og orienterede sig inden for en række af tidens strømninger. Han læste blandt andet digte og litterære værker af B.S. Ingemann, Adam Oehlenschläger, St. St. Blicher, Søren Kierkegaard og N.F.S. Grundtvig. Han fulgte desuden med i den fornyelse, der foregik inden for botanik, geologi og arkæologi.

Han havde særligt to mentorer, der hjalp ham med at slå igennem som kunstner: arkæolog Christian Jürgensen Thomsen og kunsthistoriker N.L. Høyen. Begge sørgede for, at hans værker blev købt til Den Kongelige Malerisamling (i dag SMK).

Lundbye var del af en tæt vennekreds, der bestod af kunstnere som P.C. Skovgaard, Lorenz Frølic, Jens Adolf Jerichau, Thorald Læssøe og Dankvart Dreyer. Han var også tæt knyttet til sin familie, særligt sin mor, og arbejdede gerne i omegnen af de byer, hvor familien qua farens militærkarriere boede.

Landskabsmaleri, dyremaleri og tegnekunst

Johan Thomas Lundbye var både landskabsmaler og dyremaler. Til sit landskabsmaleri fandt han motiver på Sjælland, særligt i Nordsjælland og i Nordvestsjælland omkring Kalundborg. Som dyremaler havde særlig landbrugsdyr som køer en vigtig plads i hans kunst. Hans store indlevelse i dyrene ses bl.a. i Det indre af en kostald (SMK). Hans malerier blev ofte til i atelieret på baggrund af studier gjort i naturen. Ofte kunne han anvende skitser gjort forskellige steder i et maleri. Det vigtigste for ham var at gengive det karakteristiske ved et landskab.

Lundbye var en dygtig tegner og blev engageret til at illustrere bøger. Hans tegninger figurerer blandt andet i xylografen Andreas Flinchs almanakker, i Fabler for børn af H.V. Kaalund og i Danmarks Oldtid af J.J.A. Worsaae. Han havde selv et ønske om, at hans kunst skulle nå ud til en bred befolkning, og han så grafikken som et vigtigt middel.

"En kostald i en bondegård. Vejby"

Johan Thomas Lundbye, En kostald i en bondegård. Vejby, 1844.

Af /Statens Museum For Kunst.

Menneskeskabte landskaber

"Sjællandsk landskab. Åben egn i det nordlige Sjælland"

Johan Thomas Lundbye. Sjællandsk landskab. Åben egn i det nordlige Sjælland, 1842. Olie på lærred.

"Sjællandsk landskab. Åben egn i det nordlige Sjælland"
Af /Statens Museum for Kunst.

Lundbyes skildringer af landskabet viser en udstrakt grad af symbiose mellem menneske og omverden. Ofte betoner han via menneskeskikkelser som hyrder, legende børn og kvinder ved brønde, at naturen kan sikre mennesket en fredelig eksistens.

Lundbye skildrede samtidens landbrug. Den type landbrug, som han skildrede, var gerne tidens mindre familielandbrug og den større drift omkring herregårdene. Ofte viser elementer som stensætninger, stendysser eller bronzealderhøje, at landskabet har været beboet i årtusinder. Hans glæde ved at skildre græsningsarealer som enge og fælleder frem for kornmarker viser, at han ikke støttede op omkring den industrialisering af landbruget, som foregik i tiden efterhånden som landboreformerne ændrede landskabets udseende.

Også kysternes stejle klinter optog Lundbye. Han delte interessen med samtidens geologer, der undersøgte klinterne for spor af landskabets tilblivelseshistorie. Havet blev set som en vigtig geologisk kraft, og det sjællandske landskab blev af både Lundbye og tidens geologer som J.G. Forchhammer beskrevet som bølgedannet. Lundbye malede særligt klinterne ved Røsnæs og i En dansk kyst (1843) ses klinten ved Kitnæs.

Et nationalt landskabsmaleri

"En dansk kyst"
Johan Thomas Lundye: En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord, 1843.
Af /Statens Museum For Kunst.

Omkring 1838 foregik der et omsving i landskabsmaleriet mod et nationalromantisk maleri, der søgte at fremhæve historiske elementer i landskabet, for at opildne en nationalfølelse. En fortaler for denne type maleri var kunsthistoriker N.L. Høyen, der i forelæsninger for tidens kunstnere og i private samtaler og breve opfordrede dem til at male i Danmark frem for at drage til fx Tyskland og Italien for at finde motiver. Med undtagelse af en tur ned gennem Europa til Italien over 14 måneder forblev Lundbye i Danmark, og savnede på italiensturen de hjemlige motiver.

Det Danmark tidens kunstnere skildrede var dog i høj grad Sjælland. Det tog mange år, før kunstnerne for alvor begyndte at finde motiver i fx Jylland i større stil, og Lundbye er et eksempel på en kunstner, der kun i begrænset omfang fandt motiver uden for Sjælland.

Det danske landskabsmaleri blev på linje med fædrelandssange og gendigtninger af den danske historie set som et middel til at opbygge en følelse af danskhed. I kredsen omkring Lundbye, der ud over Høyen talte politiker og botaniker J.F. Schouw, var det et ønske at mobilisere til sammenhold omkring opbygningen af et dansk folkestyre.

Samtidig var der behov for at forsvare Danmarks grænser og mobilisere unge mænd til at melde sig til militær tjeneste. På linje med flere andre yngre kunstnere og forfattere meldte Lundbye sig i en alder af 29 år som frivillig i Den Første Slesvigske Krig, også kaldet treårskrigen. På vej til fronten under et ophold i Bedsted mistede han livet i en vådeskudsulykke.

En privat tankeverden

I de første årtier af 1800-tallet blev arbejdet med indsamling og nedskrivning af de mundtligt overleverede folketraditioner sat i system. Just Matthias Thiele udgav Danske Folkesagn, 1818-1823, og i 1840'erne udvidede Svend Grundtvig indsatsen kraftigt. Fra 1840'erne stammer denne farvelagte pennetegning af Johan Thomas Lundbye, som viser håndværkskyndige bjergfolk i arbejde.

.

Lundbyes mentale tilstand har gennem mange år været genstand for undersøgelser og er blevet vurderet på baggrund ikke alene af hans kunst, men også de dagbøger han førte de sidste seks år af sit liv. Han er på denne basis blevet kaldt melankoliker og depressiv. En række selvportrætter viser ham reflektere over sig selv og sin rolle som kunstner, ikke mindst når han gengiver sig selv som bakketrolden Sindre.

Dagbøgerne og selvportrætterne kan dog også ses som et eksperiment med et moderne kunstnersubjekt, og Lundbye kan have haft litterære ambitioner med dagbøgerne, når han her gør sig tanker om tro, skæbne, kunst og kærlighed. Dagbogsnotaterne rummer personlige, etiske og filosofiske overvejelser om hans forhold til andre mennesker og hans syn på publikum, autoriteter og danskhed.

Lundbye i dag

Lundbyes værker vises jævnligt på udstillinger i Danmark og i udlandet. Værkerne er tilgængelige i samlingsophængningerne på bl.a. SMK, Den Hirschsprungske Samling, Thorvaldsens Museum og Ribe Kunstmuseum. Hans dagbøger blev i 2018 udgivet samlet af Ny Carlsbergfondet og er tilgængelige både trykt og digitalt.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig