Johan Kobborg

Johan Kobborg er søn af en skuespiller og studerede både sang og dans som barn. Han begyndte at danse ballet som syvårig på en privat danseskole og senere på Det Fynske Balletakademi, før han som som 15-årig blev optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole, hvor han var elev af Palle Jacobsen og Niels Kehlet.

Kobborg blev ansat som balletdanser ved Den Kongelige Ballet i 1989 og udnævnt til solodanser i 1995.

Hans repertoire omfattede indledningsvis en lang række demi-caractère-roller som Frans i Coppélia, pas de trois i George Balanchines Agon ogBlå fugl i Marius Petipas Tornerose. Flemming Flindt gav ham rollen som Christian 7. i Caroline Mathilde, mens Peter Schaufuss som balletchef så Johan Kobborgs potentiale som dramatisk førstedanser og brugte ham som hertug Albrecht i Giselle og Hamlet i Schaufuss’ helaftensballet efter Shakespeares skuespil.

Kobborg markerede sig i København også som exceptionel virtuosdanser i Harald Landers Etudes.

Kobborg var ansat som solodanser ved Royal Ballet i London 1999-2013 og dansede som gæst ved blandt andre American Ballet Theatre, Bolsjojballetten, National Ballet of Canada, Mariinskijballetten, Balletten ved La Scala, Wiens Statsopera, Tokyo Ballet, Australian Ballet og Hamborgballetten.

Som solodanser ved Royal Ballet markerede han sig særligt i partnerskab med den rumænskfødte ballerina Alina Cojocaru (f. 1981), som han også danner par med privat. Kobborg og Cojocaru dansede første gang sammen i Kenneth MacMillans Romeo og Julie, men samarbejdet kom hurtigt til at omfatte hele det klassiske engelske repertoire fra Frederick Ashtons La fille mal gardée og The Dream til MacMillans Manon og Mayerling. Deres partnerskab blev portrætteret i en udgave af BBC’s kulturprogram The South Bank Show i 2005.

Fra 2014 til 2016 var Johan Kobborg kunstnerisk leder af Den rumænske Nationalballet i Bukarest, hvor han satsede på repertoirefornyelse med et traditionelt vestligt orienteret program med opsætninger af værker af Alexei Ratmansky, Jurij Possokhov (f. 1964), Jiří Kylián, William Forsythe, Frederick Ashton, Kenneth MacMillan, George Balanchine og Jerome Robbins samt gæsteoptrædener af internationale stjernedansere.

I forbindelse med chefudskiftninger i operahusets ledelse samt begrænsninger i hans kunstneriske råderum trak Johan Kobborg sig den 12. april 2016 fra stillingen som leder af kompagniet. Det blev en skandale, der førte til en danserstrejke og kulturministerens afgang, men forhandlingerne om en tilbagevenden gav ikke noget resultat.

Johan Kobborgs originale værker omfatter trioen Les Lutins ('De kåde') til musik af Henryk Wieniawski og Antonio Bazzini (1818-1897). Værket er en “agon”, dvs. en kappestrid, for tre dansere og to musikere, som siden premieren på The Royal Opera House i 2009 er blevet sat op ved blandt andet Den Kongelige Ballet, hvor Anne Middelboe Christensen i 2011 skrev i Information: “Kobborg er noget så sjældent som en morsom klassisk koreograf. Han benytter sig af ballettens trinsprog og tåspidssko og små, nette handlingsstumper, så tilskuerne selv kan digte resten.”

I 2013 skabte han en opsætning af det romantiske hovedværk Giselle til New Zealand Ballet sammen med den amerikanske stjernedanser Ethan Stiefel (f. 1973). Forestillingen blev samme år omdrejningspunkt i en spillefilm af Toa Fraser (f. 1975), Giselle – The Movie.

I 2017 iscenesatte Kobborg Don Quixote for kompagniet Leonid Yacobson Ballet i Sankt Petersborg og i 2021 en udgave af Sergej Prokofjevs Askepot til Tokyos NBA Ballet i 2021. I 2019 skabte han en enaktsversion af Romeo & Julie til Alina Cojocaru og den russiske danser Sergej Polunin (f. 1989) til Arenaen i Verona. Balletten blev genopsat i Royal Albert Hall i London i 2021.

I 2023 producerede han en udgave af Coppélia til Den Baltiske Operaballet og en nyfortolkning af August Bournonvilles Napoli, Napoli 1841, til Wroclaw Ballet i Polen, som kulturmagasinet Ruchmuzyczny beskrev som “en vellykket fortolkning, hvor Kobborg mesterligt bringer et biografisk plot ind i den originale fortælling.”

Senest har han i 2024 skabt en original enakts handlingsballet, Lucile, til Cubas Nationalballet, der er inspireret af den danske balletdanser Lucile Grahn-Young. Det cubanske magasin Trabajadores beskrev balletten som: “En tragisk kærlighedshistorie. Den er en hyldest til den romantiske ballet, den melankoliske idealiserings storhedstid, men uden at forestillingen af den grund er stilistisk eller periodemæssigt begrænset.”

Johan Kobborg var desuden rådgiver og hovedkoreograf på spillefilmen The White Crow fra 2018 om Rudolf Nurejevs tidlige liv, instrueret af Ralph Fiennes.

• Sylfiden – Royal Ballet (2005), Bolsjojballetten (2008), Zürich Ballet (2008), Lithuanian National Ballet (2009), Kobayashi Ballet Tokyo (2009), Bukarest Nationalopera (2013), National Ballet of Canada (2016), Atlanta Ballet (2019), Sarasota Ballet (2023), Den Tjekkiske Nationalballet (2023)
• Les Lutins – Royal Ballet (2009), Den Kongelige Ballet (2011), Bolsjojballetten (2014), Royal New Zealand Ballet (2014), Bukarest Nationalopera (2015), San Francisco Ballet (2014), Kungliga Baletten (2020)
• Napoli (Divertissement) – Royal Ballet (2007), Sarasota Ballet (2011)
• Giselle – Royal New Zealand Ballet (2012), Bukarest Nationalopera (2015), American Repertory Ballet (2023)
• Salute – North Carolina School of the Arts (2010), Den Kongelige Ballet (2011), Sarasota Ballet (2011), Royal New Zealand Ballet (2015)
• Lucile – Ballet Nacional de Cuba (2024)
• Don Quixote – The Leonid Yacobson Ballet (2017)
• Romeo & Juliet – Polunin Ink (2019)
• Askepot – NBA Ballet Tokyo (2021)
• Coppelia – Baltic State Opera Ballet (2024)
• Napoli 1841 – Wroclaw Opera Ballet (2024)

Johan Kobborg danner par med ballerinaen Alina Cojocaru. Parret har to døtre, Thalia Chulpan og Ella Armelle.

Som ung danser vandt Johan Kobborg adskillige priser og balletkonkurrencer, herunder tredjeprisen ved Eurovision-konkurrencen i Helsinki i 1991, førstepræmie ved Erik Bruhn-konkurrencen i Toronto i 1993, guld og Grand Prix ved USA International Ballet Competition i 1994 og guld ved Rudolf Nureyev-konkurrencen i 1994.

Han blev nomineret til Benois de la Danse i Moskva for sin rolle som James i Sylfiden i 1996. I 2001 modtog han Critics' Circle National Dance Award som bedste mandlige danser i Storbritannien. I 2006 blev han nomineret til Lawrence Olivier Award for sin rolle som Læreren i Flemming Flindts Enetime.

I 2013 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrogordenen.

• Den Kongelige Ballet
• ballet
• ballet i Danmark