Job er hovedpersonen i det gammeltestamentlige skrift Jobs Bog. I Ezekiels Bog 14, 14-20 indgår han sammen med syndflodshelten Noa og urtidskongen Daniel som skoleeksempel på en lovtro fromhed, der, om den havde været alment udbredt, kunne have skånet Israel for det babyloniske eksil.

Formodentlig har Jobs skikkelse en længere forhistorie som forbillede og dannelsesideal i Det Gamle Testamentes visdomslitteratur. Jødisk tradition henlægger ham til tiden mellem patriarkerne og perserne, dvs. mellem ca. 1300 og 539 f.Kr. Området Us, hvor han opholder sig, skal måske søges i Østjordanlandet, mellem Damaskus og Edom.

Symbolik

Job er prototypen på den uskyldigt lidende. Gud sætter ham med Satan som medhjælp på en række prøver. Han lever den retfærdiges velsignede liv, med rigdom og vækst omkring sig; men alt tages fra ham, og han ender i askedyngen og forbander den dag, han blev født. I en lang erkendelsesproces, bl.a. i konflikt med tre “venner”, indser han, at Guds veje er uransagelige – og får alting dobbelt igen. For eftertiden er det ikke så meget hans erkendelse som hans lidelse, han er kommet til at stå som symbol for. Job er:

  • en af det Gamle Testamentes ret mange præfigurationer af Jesus;
  • en syndebuk;
  • et symbol på jødernes grusomme skæbne;
  • oprøreren mod Gud; og
  • en nøglefigur i hele tankekomplekset omkring teodicé-begrebet: Hvordan kan Gud være retfærdig, når der sker så mange forfærdelige ting, når tilværelsen er så fuld af lidelse? Undertiden kaldes dette oprør en jobsanklage.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig