Jens Munk var en dansk søofficer og opdagelsesrejsende. Han var søn af Erik Munk.
Som 12-årig gik Munk til søs, og i 1610 kom han i Christian 4.s tjeneste og arbejdede med at etablere dansk hvalfangst og udforske Nordøstpassagen. Kalmarkrigen 1611-1613 bremsede denne virksomhed, og Munk deltog som kaptajn i kampene ved Elfsborg.
En planlagt deltagelse i Ove Gieddes togt til Indien blev aflyst, og i stedet blev Munk 1619 leder af en ekspedition med to skibe, der skulle finde Nordvestpassagen. Munk måtte overvintre i Hudson Bay, hvor 61 af ekspeditionens 64 mand døde af skørbug. Sammen med de to øvrige overlevende lykkedes det i 1620 Munk at sejle ekspeditionens mindste skib hjem til Bergen, og han var da så svækket, at en ny ekspedition måtte opgives. Munk udgav selv en beretning om ekspeditionen, Navigatio Septentrionalis (1624).
I 1625-1628 deltog han i bevogtningen af Weser og kampene ved Stralsund.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.