Jens er et drengenavn, som er en dansk udvikling af Johannes. Det har været kendt i Danmark siden middelalderen og blev hurtigt meget udbredt.

Jens blev det hyppigste drengenavn i Danmark gennem flere århundreder fra middelalderen og helt frem til ca. 1950. Det er ophav til efternavnet Jensen, som var det almindeligste efternavn frem til 2015, hvor det blev overhalet af Nielsen. Jens er også ofte anvendt som første navn i dobbeltnavne, fx Jens Christian. Navnet udvikledes allerede i middelalderen til Jes, som især er udbredt i Sønderjylland.

I 2024 hed 42.123 danskere Jens.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig