Italien har et udstrakt jernbanenet på 16.100 km med normalsporvidden 1435 mm. I bjergene føres jernbanerne flere steder gennem lange tunneler.
Den første jernbane i det nuværende Italien blev åbnet i kongeriget Begge Sicilier i 1839 mellem kongepaladset i Portici og kysten ved Napoli, dengang Neapel. Banen udgør nu en del af Napoli-Salerno-linjen. Den nærliggende by Caserta fik en jernbane i 1844. Landsbyen Pietrarsa nær Napoli huser i dag et stort jernbanemuseum.
Det statslige italienske jernbaneselskab (FS) iværksatte i 1988 efter mange års udviklingsarbejde højhastighedstrafik på strækningen Rom-Milano, hvor den såkaldte Pendolino kører med kurvestyringssystem og en hastighed på op til 250 km/h. De italienske højhastighedstog benævnes ETR (Elettro Treno Rapido); det nyeste er ETR 460, der har ni vogne (toglængde 236 m) og 400 siddepladser.
Den nyeste generation uden kurvestyring, ETR 500, har en maksimal hastighed på 310 km/h, en toglængde på 355 m og 714 siddepladser. Der er fem strækninger, hvor ETR-tog anvendes; det er dog kun strækningen Napoli-Rom-Firenze-Bologna, der er en egentlig højhastighedsstrækning.
Det er bestående strækninger, der vil blive udbygget til højhastighed. Planlagt er strækningerne Genua-Milano, Bologna-Verona samt Venedig-Verona-Milano-Torino og herfra videre med forbindelse til det franske højhastighedsnet i Lyon. Følgende delstrækninger er ibrugtaget: Torino-Novara, Padua-Venedig, Milano-Treviglio samt Milano-Bologna. Et nyt ETR 470, Cisalpino, anvendes i et nyt fælles grænseoverskridende togsystem (maks. 200 km/h) mellem Milano-Geneve/Bern/Basel/Zürich.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.