Induskulturen

Induskulturen, Harappakulturen, en af oldtidens store civilisationer; den udfoldede sig i Indusdalen i Pakistan og i tilgrænsende dele af Indien ca. 3000-1800 f.Kr. Der var tale om en skriftlig civilisation, men kun korte tekster er overleveret; de kan imidlertid ikke tydes.

Karakteristisk for Induskulturen var et ensrettet og disciplineret samfund, som gav sig udslag i systematisk anlagte byer med rektangulært gadenet. De vigtigste byer var Harappa og Mohenjo-daro i Pakistan. Andre vigtige udgravede byer er Kot Diji, Chanhu Daro og Rheman Deri i Pakistan samt Lothal, Kalibangan, Banawali mfl. i Indien. Byerne bestod som regel af et citadel og en nedre by, ofte begge bygget af teglsten.

Induskulturens eksistensgrundlag var agerbrug (især hvede og byg) samt kvæg og svin. Antagelig skyldtes kulturens succes et avanceret kunstvandingssystem i de tørre omgivelser. Induskulturen opstod muligvis på basis af en indvandring fra NV, hvorved et tidligere tyndtbefolket område blev taget i brug. I perioden etableredes forbindelser mellem Induskulturen og bl.a. Mesopotamien og Den Persiske Golf.

Induskulturen frembragte en betydelig klejnkunst i form af cylindersegl og figuriner af terrakotta og andre materialer. Endvidere fandtes der en naturalistisk kunst, bl.a. i form af stenskulpturer.

Det er uklart, hvorfor Induskulturen gik under, og mange teorier er blevet fremført; det kunne skyldes ændringer i naturgrundlaget, fx ændringer i flodernes løb eller kunstvandingssystemets forfald. Befolkningens sproglige tilknytning er usikker. Se også Indien (forhistorie).