Iljusjin, (efter den sovjetiske flykonstruktør Sergej Iljusjin, 1894-1977), russisk flykonstruktionsfirma, der siden 1934 har udviklet bombefly og transportfly til russisk luftfart. Iljushins mest berømte fly er Il-2 "Sjturmovik" antikampvognsflyet fra 2. Verdenskrig, hvoraf der blev bygget over 42.000. Dets hidtil største fly er det firemotorede Il-96 trafikfly fra 1989 med plads til ca. 350 passagerer. Firmaets nyeste udvikling er regionalflyet Il-114, der fløj første gang i 1990.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.