Dáil Éireann blev grundlagt 1918 efter en omfattende sejr for partiet Sinn Féin, der gik ind for et fuldstændigt brud med Storbritannien. Efter en splittelse i 1922 pga. indgåelsen af den anglo-irske traktat af 6. december 1921 udkæmpede IRA en kort borgerkrig med den provisoriske irske regering og fortsatte også efter organisationens nederlag i 1923 med at rekruttere medlemmer. I 1931 og 1936 blev IRA's aktiviteter forbudt ved lov i Irland.
Fra 1940'erne foretog IRA, som ønskede et forenet Irland, en række bombekampagner i Nordirland og Storbritannien. Organisationen, som i 1960'erne antog en leninistisk ideologi, blev splittet op i et officielt og et provisorisk IRA efter udbruddet af den voldelige konflikt i Nordirland i 1969. Det Provisoriske IRA, "provoerne", rettede deres aktiviteter mod britiske økonomiske interesser, de nordirske politikorps og medlemmer af den britiske hær for at fremtvinge britisk tilbagetrækning fra øen.
Efter begivenhederne omkring en række sultestrejker blandt fængslede IRA-medlemmer i 1980-1981 ændrede Sinn Féin politisk retning. Sultestrejkerne fik stor opbakning i den katolske nordirske befolkning og "provoerne" (dvs. Sinn Féin og IRA) mente nu, at de var i stand til at føre en kampagne, der havde både militære og politiske elementer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.