ICA

ICA betegner sig selv som verdens største NGO. Den har over 313 medlemsorganisationer fra i alt 110 lande (2025) og mener at repræsentere omkring 1 milliard medlemmer. Desuden fremhæver ICA, at hver tiende beskæftigede i verden arbejder i en kooperativ virksomhed svarende til omkring 280 mio. beskæftigede.

Medlemsorganisationerne omfatter en meget bred gruppe af kooperative erhvervsaktiviteter: forbrug, indkøb, produktion, bolig, tjenesteydelser og finansiering. I en række lande er gensidige forsikringsselskaber og kreditforeninger, de såkaldte social-økonomiske selskaber, også en del af den kooperative familie.

Allerede i 1835 forsøgte den kooperative og socialistiske pioner Robert Owen (1771-1858) at skabe en international 'Association of all Classes of all Nations', som bl.a. skulle etablere produktionskooperativer.

Først i 1895 på en andelskongres i London med repræsentanter fra tretten lande lykkedes det at samle flere lande og organisationer. Det skete med nogle mere jordnære formål som erfaringsudveksling, fremme af gensidig afsætning og fremme af fællesinteresser.

Igennem alle årene har ICA været det autoritative organ, der har stået for at definere, hvad et kooperativ er. Den nugældende formulering lyder således:

Et kooperativ er en selvstændig sammenslutning af personer, der frivilligt forenes for at opfylde deres fælles økonomiske, sociale og kulturelle behov og ønsker gennem en fællesejet og demokratisk kontrolleret virksomhed.

Endnu vigtigere er, at ICA definerer hvilke værdier og principper, der er gældende for kooperative foreninger og virksomheder. Formuleringerne har ændret sig lidt i tidens løb, senest ved ICA-kongressen i 1995, men grundlæggende tager man udgangspunkt i de principper, som var gældende for den første levedygtige brugsforening i Rochdale, England, som senere blev model for alle senere brugsforeninger og andelsvirksomheder.

Hovedprincippet har været og er, at kooperativer er ejet og styret demokratisk af medlemmerne, og at nettoudbyttet fordeles mellem medlemmerne i forhold til deres omsætning med kooperativet. Efter 2. Verdenskrig og opkomsten af mange kooperativer i udviklingslande, er der kommet mere fokus på kooperativernes bidrag til lokal og bæredygtig udvikling, på uddannelse og på samarbejde mellem kooperativer. I alt er der formuleret syv kooperative principper:

1. Frit og ligeværdigt medlemskab

2. Demokratisk medlemskontrol

3. Medlemmernes økonomiske deltagelse

4. Selvstændighed og uafhængighed

5. Uddannelse, oplysning og information

6. Samarbejde mellem kooperativer

7. Interesse for samfundet

Danmark var blandt de tretten lande, som på den første kongres i London i 1895 stiftede ICA. Da Andelsudvalget blev stiftet i 1899 som interesseorganisation for landbrugets andelsbevægelse og FDB (Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger) fik det året efter rollen som dansk medlemsorganisation. Fra 1923 blev også arbejderkooperationens gren Det kooperative Fællesforbund optaget.

Landbrugets andelsbevægelse havde lige fra begyndelsen vanskeligt ved at se værdien af den internationale organisation, da den var helt domineret af forbrugerkooperationen og arbejder- og forbrugerinteresser. De danske andelsselskaber har derfor meldt sig ud af ICA, og det samme gælder FDB, nu Coop. Eneste danske repræsentant er foreningen Kooperationen, der helt overvejende er en videreførelse af byggesektoren inden for Det Kooperative Fællesforbund.

- brugsforening

- andelsbevægelse