Hvorup Kirke

Kirken er oprindeligt opført i den romanske periode. De romanske kirker, der er kendetegnet ved brug af runde buer, blev bygget af natur- eller teglsten, og i Hvorup blev den ældste del af kirken opført i tilhuggede granitsten.

Af denne kirke er dog kun koret tilbage, og det er blevet muret om, så det har mistet sine oprindelige detaljer. Kun findes en dæksten fra skibets tidligere, romanske syddør, som er indmuret i tårnets sydmur.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl, kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode rev man i Hvorup Kirke den romanske kirkes skib ned og opførte det igen i gule munkesten. Formentlig samtidig byggede man det store tårn, der fik taggavle med højblændinger og kamtakker. Tårnet er dog senere blevet skalmuret, dvs. at man af æstetiske årsager har muret et nyt lag mur på ydersiden af den oprindelige.

I 1898 tilføjede man ved arkitekt Hack Kampmann en lille, lav apsis i romanske former. Det har mod øst et rundbuet vindue.

I år 1900 byggede man et våbenhus på sydsiden af skibet. Det efterligner gotiske stilformer med et spidsbuet murfelt om den fladbuede dør, højblændinger og kamtakker.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets flade bjælkelofter.

I apsissen er der et halvkuppelhvælv fra opførelsen i år 1900.

Kirkens ældste genstand er en romansk døbefont af granit, der står i skibet foran korbuen. Dens kumme har foroven en mindre tovsnoning. Ved overgangen til foden er der en kraftig tovsnoning. Fonten har formentlig været bemalet.

Der er ligeledes bevaret et korbuekrucifiks fra den tidlige gotiske periode omkring år 1300. Som navnet antyder hang det oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen.

Altertavlen fra 1600-tallet har en arkitektonisk opbygning med store søjler, der om bunden er prydet af dekorative bælter. Over søjlerne er der et såkaldt topstykke delt i to af hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler. Begge etager er flankeret af dekorativt udskårne vinger. I siderne er der malerier af korsfæstelsen og opstandelsen, og i midten er der et maleri fra 1969 af Oscar Nicolaisen, der afbilder den sidste nadver.

Døbefonten fra 1636 er en sekssidet konstruktion i træ, der er lavet af Niels Billedsnider i Aalborg. Den er formet som en kalk med vrængmasker på hjørnerne.

Prædikestolen fra 1701 er udført af Zebalt Bielefelt. Den har i fagene arkader med malerier af de fire evangelister, og på hjørnerne er små statuer. Bemalingen er udført af Jens Thrane, og prædikestolen har formentlig haft prædikestolen af Lauritz Jensen i Budolfi Kirke i Aalborg som forbillede.