Hunseby Kirke

Kirkegården har store udvidelser mod vest og nord. Mod øst hegnes den af en middelalderlig mur af munkesten. De nyere dele er hegnet af hække. Mod øst er der en muret portal med køreport til kirken, og i den sydvestlige del findes en bred kørelåge til kirkegårdens vestlige del.

Kirken består af et romansk kor og skib, et gotisk tårn og to kapeller fra 1880’erne ved skibets langsider. Den står i dag hvidkalket med røde tegltage, men har tidligere været kalket rød og senere gul.

Den romanske kirke er ualmindelig stor og regelmæssigt bygget af velformede granitkvadre. Oprindelig har der i skibet været en dør mod syd og en mod nord. Den sydlige dør blev muret til i 1851, og dens meget interessante, ydre omfatning er i 1912 opsat omkring tårnets vestlige dør. Norddøren er ikke i brug, men er bevaret i det ydre. Der er i murværket ingen spor af sydsidens romanske vinduer, men nordsiden har tre tilmurede, romanske vinduer.

Ved skibets sydøstlige hjørne ses højt på muren et reliefhoved med hageskæg og langt overskæg. Nær jorden er en kvader med en fremspringende roset af koncentriske ringe. Reliefferne kaldes "Kong Hunses hoved og navle".

I koret er der mod øst vindueshuller fra romansk tid i langmurene. De er stadig i brug, hvorimod de større er hugget om. I gavlen har der været to romanske vinduer og en præstedør, som nu er muret til. Korets taggavl er muret om og prydes kun af tre høje blændinger, dvs. murnicher, mens skibets østlige gavl i toppen har en frise af syv små buer.

Tårnet er gotisk og opført i dybrøde munkesten. Dets taggavle har dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher. På den vestlige side findes portalen, som tidligere sad på skibets sydlige langmur. Den har store karmsten, der er udsmykket med tovstave.

Nordsidens sten er dækket af indskrifter med store, romanske majuskler, dvs. blokbogstaver, indhugget med dobbelte linjer. Som skilletegn er der anvendt kors, der er indskrevet i cirkler, romber eller kvadrater. Her ses indskrivning af et bogstav og sammenskrivning af bogstaver. Ind mod døren står bagfra: ”Salomon me fecit monasterium”. Det er dog uklart, hvad der menes, da det kunne oversættes til: 'Salomon gjorde mig, klosteret'. Antagelig bør indskriften imidlertid oversættes til: 'Salomon gjorde [dvs. byggede] mig, kirken' og tolkes ikke som en bygherre-, men som en bygmesterindskrift. På karmens yderside kan man kun med sikkerhed læse de tre første ord: ”Juro per barbam” (dvs. 'jeg sværger ved skægget'). Det er ikke fortolket tilfredsstillende endnu.

Sydsidens karmsten har tilsvarende indskrifter, men de er kun indhugget med enkeltstreger og øjensynlig med en grovere og antagelig noget senere hånd. På denne sten indledes indskrifterne med konturhuggede hammerkors. Den store, femsidede overligger er mærkeligt nok glat. Indskrifterne har i tidens løb givet anledning til megen diskussion. På ydersiden står der: ”In principio erat” (dvs. 'I begyndelsen var [ordet]'). Ind mod døren står: ”Introibo in domum” (dvs. 'Jeg vil gå ind i [dit] hus'). I stedet for ”tuam” (dvs. 'dit') følger med mindre skrift en gruppe tegn, som endnu ikke er tydet på overbevisende måde.

Kapellet på skibets sydside huser det knuthenborgske gravkapel. I 1880 blev det gamle revet ned og erstattet af den nuværende, store kapelbygning opført af nyere munkesten. Samtidig genåbnede man skibets tilmurede syddør, hvori der sidder en smedejernsdør. Kapellet har gipsloft. Under gulvet er en hvælvet gravkælder. Gavlen har en blændet dør, og taggavlen har en gotisk-lignende udsmykning.

Kapellet på skibets nordside blev nedrevet i 1883 og erstattet af det nuværende materialehus. Det har under en kamtakket gavl to døre i nordsiden, hvoraf den østlige fører til herskabsindgangen i skibet.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet præges af det flade bræddeloft i skibet og de store, spidsbuede vinduer med støbejernsstel, som sandsynligvis er fra første halvdel af 1800-tallet.

I gotisk tid blev der i koret indbygget to krydshvælv. De har ikke samme størrelse, vistnok fordi man ville undgå at dække de vestlige, romanske vinduer. Den runde korbue i triumfvæggen træder af på usædvanlig fint huggede kragsten med tovsnoninger.

Tårnrummet husede indtil 1851 det knuthenborgske gravkapel. Det har et ottedelt tårnhvælv og en høj, spids tårnbue mod skibet.

I kirken lader der ikke til at være bevaret middelalderligt inventar bortset fra den ene kirkeklokke, som er fra 1465; den anden er fra 1571.

Prædikestolen er fra i høj-renæssancen med malet årstal ”1617” på himmelen. Den har fire fag med arkader. I et af fagene er der anbragt et samtidigt krucifiks, mens der i de øvrige sidder store, udskårne englehoveder. På hjørnerne og mellem de to sekundære fag står fire hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, to mandlige og to kvindelige.

Døren, som nu sidder mellem skibet og det sydlige kapel, er en smedejernsdør fra 1690'erne, da den knuthenborgske begravelse blev indrettet i tårnrummet. De to dørfløje er med vandrette, spiralsnoede jernstænger inddelt i seks kvadratiske og to rektangulære felter. Felterne er udfyldt med livligt rankeslyng, hvori er indflettet initialerne HECK FSL (Hr. Eggert Christopher Knuth (1643-1697) og Fru Søster Lerche (1658-1729)).

Altertavlen er i såkaldt akantusbarok, dvs. med bladornamentik, fra omkring år 1700. Den er angiveligt udført i ahorn. Tavlen er komponeret som en pragtramme omkring et maleri og et indskriftfelt. De to lodrette rammestykker har en guirlande af blade og buketter, som foroven ender i et englehoved, forneden i to kvaster. Disse rammestykker bærer en kraftig gesims, som danner et cirkelsegment over billedet og smykkes af store, udskårne akantusblade. Vinger og topstykke består af meget store, stærkt fligede og gennembrudte akantusblade, hvis ender er spiralsnoede. Vingerne støtter sig nederst på to kartoucheskjolde med udskårne våben for Eggert Christopher Knuth og Søster Lerche. Maleriet er udført i olie på lærred og forestiller nadveren. Det er stærkt restaureret.

Kirkens bænke er formentlig fra tiden efter 1850. De har simple, glatte gavle. Midt i skibets nordside er der indrettet en herskabsstol med anvendelse af ældre paneler, som sandsynligvis er fra 1700-tallet. Bænkene tættest på alteret har rundbuede gavle med adelsvåben. De er formentlig fra 1888.

Døbefonten er fra 2007. Den er udført af Jesper Neergaard.

Desuden er på skibets yderside et solur fra 1771.

I det knuthenborgske gravkapel hænger der et gravminde, også kaldet et epitafium, fra 1699 over Eggert Christopher Knuth (Ecchardus Christophorus de Knuth), gehejmeråd, og hustru Søster Lerche (Sostrata de Lerke). Mindetavlen er en oval, blålig kalkstensplade med indskrift på latin og blev opsat af hustruen i 1699. Under tavlen står to marmorbuster af parret med stor portrætlighed.

Desuden er der en mindetavle af marmor over komtesse Karen Knuth (1845-1847), som er begravet på Holmens Kirkegård i København. På gulvet står der ni nyere sarkofager. En er i grå sandsten, en er betrukket med fløjl, mens de øvrige er enkle granitsarkofager. I kælderen under kapellet står der 13 kister, som alle er nye og af zink, men med gamle kisteplader fra 1694-1804.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sogn.dk