Homestead Act

Siden USA's grundlæggelse havde landbrug eksisteret som et politisk ideal; dette arbejde gjorde indbyggere selvstændige og særligt egnede til at deltage i demokratiet. Derfor havde USA's regering flere gange i historien tilbudt gratis eller meget billig landbrugsjord til farmere, men Homestead Act fra 1862 tilbød jord hidtil uset omfang. Lovforslaget blev oprindeligt vedtaget i Kongressen i 1860, men den sydstatsvenlige præsident James Buchanan nedlagde veto.

Mange sydstatsfolk frygtede, at slaverimodstandere ville få fordel af loven. I 1862 underskrev den nye præsident, Abraham Lincoln, loven.

Loven sikrede farmere 160 acres (= 64,7 hektar) uopdyrket jord, og hvis jorden blev dyrket, kunne farmeren efterfølgende købe jorden billigt efter fem eller seks måneder til en højere pris. Soldater, der havde kæmpet i Unionshæren under Den Amerikanske Borgerkrig, kunne trække deres soldatertid fra bopælspligten.

Historisk ved denne lov var, at alle over 21 år som var statsborgere (eller havde søgt om det) havde ret til jord. Altså kunne kvinder og afroamerikanere søge på lige fod med alle andre.

Da loven blev vedtaget under Borgerkrigen, håbede mange politikere, at mange veteraner ville flytte vestpå og etablere succesfulde landbrug. Det skulle skabe en stæk demokratisk kultur efter krigens trauma. I alt blev 10% af USA's territorium givet som billig landsbrugsjord under Homestead Act. En stor del af landområderne kom imidlertid i hænderne på spekulanter, jernbaneselskaber eller blev brugt til minedrift.

• Sydstaterne
• Nordstaterne
• Den Amerikanske Borgerkrig
• Abraham Lincoln
• USA's historie
• Det Vilde Vesten
• The Frontier
• amerikanske præsidenter