Homå Kirke

Den nuværende kirke erstattede i den sene middelalder en romansk kirke. Ved opførelsen af den gotiske genbrugte man stenene fra den nedrevne romanske kirke i murværket.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Her byggede man i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger. Særligt var der præference for høje spidsbuer, og mange gotiske kirker fik støttepiller på ydersiden for at holde murene med de indbyggede hvælv.

I Homå Kirke har der sædvanen tro oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Norddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens syddøren er muret til. Kirken har ingen vinduer mod nord. Kirken har hvidkalkede støttepiller mellem alle dens fag.

Ved skibets sydvestlige hjørne er der indsat en såkaldt billedkvader, hvilket er en sten med et udhugget relief, fra den romanske kirke. Det afbilder en mand, der kæmper med to dyr – angiveligt en repræsentation af det godes kamp mod det onde.

I den sengotiske periode tilføjede man det prunkløse, lave våbenhus, der kun er smykket af kamtakker på taggavlen og et lille, spidsbuet murfelt omkring taggavlens glug. Desuden byggede man op ad vestgavlen et smalt, det tværstillet tårn, hvis rygning er vinkelret på skibets længderetning.

Kirken er i det indre hvidkalket med kalkmalede, geometriske dekorationer på ribbehvælvene. Med teglstenene kunne man lave de lette, opadstræbende hvælv, som den gotiske periode blev så kendt for. I de romanske kirker måtte man lave indre piller for at støtte de indsatte hvælv, men i Homå Kirke ses det, at hvælvslagningen er sket i forbindelse med opførelsen af kirken, da der ingen piller og gjordbuer (støttebuer på væggene) er.

Kirkens ældste inventargenstand er den romanske døbefont af granit, som formentlig er overført fra den nedrevne romanske kirke. Den er bægerformet og har en glat kumme, to runde led omkring skaftet og en kegleformet fod, der går over i en kvadratisk form.

Prædikestolen fra begyndelsen af 1600-tallet er traditionelt opbygget med fag, hvori der er arkader. De har formentlig haft malerier af evangelisterne, men de er i dag uden dekorationer. På hjørnerne er der søjler med korintiske kapitæler og brede, dekorative bælter forneden.

Altertavlen fra 1739 er udført af Christian Holfeldt for Ting Jelling Kirke på Sydvestsjælland og overført til Homå i 1959. Tavlen har har en arkitektonisk opbygget ramme som en tempelgavl med dobbelte korintiske søjler i siderne og en brudt halvbuet fronton over. I altertavlens centrum blev der ved overførelsen til Homå indsat et maleri af Ingolf Røjbæk, der afbilder korsnedtagelsen.

Kirkens gravminder omfatter fire gravsten. Den ældste gravsten, Peder Brockenhuus’ fra omkring 1547, hører til en gruppe af fynske gravsten fra årene frem mod 1550. De er kendetegnet ved, at det centrale motiv på dem er våbenskjolde.

Vægmonumentet over faderen, Mikkel Brockenhuus, fra 1555 er et vigtigt eksempel på den tidlige fynske renæssance under på virkning fra Øresundsområdet. Begge har oprindelig været placeret i koret.