Hizbollah

Hizbollah blev grundlagt i sommeren 1982 af libanesere med tætte kontakter til det iranske styre og andre med en fortid i det mere sekulære shiamuslimske parti Amal. Med hjælp fra 500-2000 medlemmer af den iranske revolutionsgarde oprettede disse individer en træningslejr, som skulle uddanne den første generation af Hizbollah-krigere.

Umiddelbart efter blev Hizbollah kendt som en af de mest effektive modstandsgrupper, der kæmpede imod Israels militær i forbindelse med dets invasion af Libanon. Målet med invasionen var at fordrive den palæstinensiske bevægelse, PLO fra Beirut.

I 1980'erne blev Hizbollah desuden kendt for mord på kommunistiske intellektuelle og angreb mod vestlige styrker i Libanon. De alvorligste angreb var bombningen af den amerikanske ambassade i Beirut i april 1983, og selvmordsangrebene på franske og amerikanske kaserner i Beirut i oktober samme år. Sidstnævnte angreb dræbte i alt 305 tropper og personel.

I 1990'erne under ledelse af Hassan Nasrallah forvandlede gruppen sig til et politisk parti med stor indflydelse på Libanons indenrigspolitik. Samtidig lykkedes det Hizbollah som den eneste væbnede gruppe at beholde sit våbenarsenal og udbygge det, idet man argumenterede for nødvendigheden af at fastholde en væbnet modstandsbevægelse mod Israel.

Efter at Israel invaderede Libanon i 1982, fortsatte det israelske militær med at besætte en sikkerhedszone i Sydlibanon med hjælp fra den israelskstøttede Sydlibanesiske Hær (SLA). Hizbollah forsøgte at presse Israel og SLA ud af dette område ved at gennemføre angreb mod dem, og i år 2000 trak de sig ud af Libanon.

Hizbollah stillede op til valg for første gang i 1992 og har siden da markeret sig stærkt i Libanon gennem sin deltagelse i det politiske liv. Ved parlamentsvalget i 2005 opnåede bevægelsen 14 mandater; den opstillede i alliance med bl.a. Libanons andet store shiitiske parti, Amal. Denne oppositionsgruppe opnåede i alt 35 mandater, og Hizbollah fik to ministerposter i den nye regering. Desuden knyttede Hizbollah i 2006 en politisk alliance med det kristne parti, Fri Patriotisk Bevægelse.

Hizbollah bruger mange ressourcer på sociale tilbud for landets fattigste befolkningsgrupper. Sådanne sociale tilbud kan være sundhedsklinikker, gratis lægekonsultation, børnehaver, ungdomsklubber og social understøttelse. Hizbollah har også deres egen udviklingsorganisation, Jihad al-Bina, der blandt andet spillede en markant rolle i genopbygningsarbejdet efter krigen 2006. Desuden driver Hizbollah en række medier, særlig satellitkanalen og websiden al-Manar, som kommunikerer gruppens synspunkter og transmitterer taler fra dens ledere.

Hizbollahs militære gren anvender mest sine ressourcer på at bekæmpe Israel. Siden Israels tilbagetrækning fra Sydlibanon i år 2000 har bevægelsen fokuseret på de omstridte Sheba Farms i Golanområdet. Siden krigen mod Israel i 2006 har Hizbollah desuden genopbygget og udvidet sit arsenal af raketter, som anslås at bestå af mere end 120.000 med længere rækkevidde end tidligere. Organisationen har også øget antallet af krigere og specialstyrker, som er trænede i at bekæmpe israelske soldater på landjorden og trænge ind på israelsk territorium. Under den seneste krig med Israel, som startede i 2023, er Hizbollahs militære kapacitet dog blevet svækket.

Hizbollah har traditionelt modtaget omfattende støtte fra Syrien og Assad-familien, der leder dette land. Fra 2012 har bevægelsen støttet Assad-styret militært i den syriske borgerkrig med flere tusinde mand. Hizbollahs deltagelse i slaget ved Qusayr nord for Libanons grænse i 2013 var således afgørende for regimets overlevelse. Hizbollah mistede omkring 200 soldater og har mistet omkring 2000 soldater i hele krigen.

Krigen har styrket alliancen med Bashar al-Assad og det Iranske styre, ligesom den har bekræftet bevægelsens ideologiske selvforståelse som en central del af den såkaldte modstandsakse mod amerikansk indflydelse i Mellemøsten.

Den 8. oktober 2023, dagen efter det blodige Hamas-angreb mod Israel, åbnede Hizbollah det, organisationen kaldte en støttefront i solidaritet med Hamas. Hizbollahs indledende angreb, som ramte et område i de israelsk besatte Golanhøjder, blev starten på en væbnet konflikt, som i det efterfølgende år eskalerede i styrke og omfang. I de følgende måneder optrappedes konflikten, men de fleste angreb fandt stadig sted tæt ved grænsen mellem Libanon og Israel.

I september 2024 gik konflikten dog ind i en ny fase, da et israelsk angreb fik tusindvis af personsøgere (et kommunikationsapparat anvendt af Hizbollah) til at eksploderede simultant. Israelske angreb mod Hizbollah har efterfølgende dræbt en stor del af organisationens militære lederskab, og den 27. september dræbte Israel også Hassan Nasrallah, der havde ledet Hizbollah siden 1992. Efter Nasrallahs død overtog den tidligere vicegeneralsekretær, Naim Qassem organisationens øverste post.

Israels bombardementer har også ramt Hizbollahs våbenlagre og faciliteter flere steder i Libanon. Der hersker stadig tvivl om, hvor stor en del af Hizbollahs arsenal, som er blevet destrueret i disse angreb. Samtidig har angrebene haft store konsekvenser for civilbefolkningerne, særligt i Sydlibanon, Beiruts sydlige forstæder og Bekaa-dalen i den østlige del af landet.

Natten til den 27. november 2024 indgik Israel og Hizbollah en midlertidig våbenhvile.

• Libanons historie
• Israels historie
• shiisme
• Bashar al-Assad
• Hamas
• houthierne