Hessen

Hessen har en stærkt eksportorienteret industri; ca. 30% af produktionen, som er fordelt på mange brancher, eksporteres. Den største beskæftigelse findes inden for kemisk og elektroteknisk industri samt bil- og maskinindustri.

Foruden Frankfurt am Main er andre vigtige industribyer Hanau med smykkeindustri, Offenbach am Main med læderindustri, Darmstadt og Wiesbaden med kemisk industri og Rüsselsheim med bilindustri.

Kassel har produktion af lokomotiver og togvogne, maskinindustri, kemisk og elektroteknisk industri. I Baunatal er bilindustri vigtigst, mens tekstil- og beklædningsindustri har hjemme i Fulda. Industrien begunstiges af et meget veludviklet motorvejs- og jernbanenet. Desuden kan i alt 539 km vandvej besejles. Den vigtigste flodhavn er Frankfurt am Main, som desuden er centrum for luftfart og har en af Europas mest trafikerede lufthavne.

Servicesektoren er med hensyn til beskæftigelse på højde med industrien. Den er hovedsagelig koncentreret i delstatshovedstaden og i en af Europas førende bankbyer, finans- og handelscentret Frankfurt am Main med bl.a. den tyske forbundsbank Deutsche Bundesbank.

Turisme spiller en stor økonomisk rolle med 23,9 mio. overnatninger (2006). Blandt mange kursteder er især Bad Nauheim, Bad Wildungen og Bad Orb populære.

Landbruget, som beskæftiger under 1 % af befolkningen, domineres af små og mellemstore brug. Lidt over en tredjedel af arealet dyrkes med især hvede og sukkerroer.

En specialitet er vinavl af druesorten riesling. I delstatens sydlige del, især nær storbyerne, findes omfattende grøntsagsproduktion. Sletterne langs Rhinen og Main består af frugtplantager og marker med vin, korn og kartofler.

Frem til 1991 blev der udvundet brunkul ved Borken og Wölfersheim i Wetterauområdet. I dag bliver området brugt som rekreativt område; i Borken findes et stort bjergværksmuseum.

Der udvindes stadig brunkul i dagbrud ved Grossalmerode. I Werradalen og ved Fulda udvindes kalisalt svarende til cirka halvdelen af den samlede tyske produktion. Delstatens vigtigste energikilde er kernekraftværket Biblis ved Rhinen, der med en elektrisk effekt på 2400 MW er Tysklands største.

Efter Philips død i 1567 blev Hessen delt mellem hans fire sønner i landgrevskaberne Hessen-Darmstadt, Hessen-Kassel, Hessen-Rheinfels og Hessen-Marburg; de to sidste blev i henholdsvis 1583 og 1648 lagt ind under Hessen-Darmstadt og Hessen-Kassel.

Denne deling blev trukket skarpt op under Trediveårskrigen, hvor Hessen-Kassel, der i mellemtiden var gået over til calvinismen, stillede sig på den protestantiske side, mens det lutheranske Hessen-Darmstadt stillede sig på den katolsk-kejserlige side.

Hessen-Kassel blev flere gange under krigen plyndret af de kejserlige tropper og måtte afstå territorier til Hessen-Darmstadt. Efter fredsslutningen i 1648 genvandt Hessen-Kassel dog hurtigt sin styrke, bl.a. gennem oprettelsen af en stærk hær, der mod subsidier blev indsat på flere europæiske krigsskuepladser og på britisk side i Den Nordamerikanske Frihedskrig fra 1776 til 1783.

Hessen-Kassel deltog i Revolutionskrigene mod Frankrig, og efter fredsslutningen kunne landgreven i 1803 udvide sine territorier og lade sig ophøje til kurfyrste.

Kurfyrstendømmet Hessen-Kassel, også kaldt Kurhessen, blev efter Slaget ved Jena i 1806 besat af franske tropper og indlemmet i det franskstyrede kongerige Westfalen, men det genopstod i 1815 efter Wienerkongressen.

Den følgende tid var præget af stridigheder mellem de konservative kurfyrster og liberale kræfter i den kurhessiske landdag om bl.a. forfatningens udformning.

I Den Preussisk-østrigske Krig i 1866 stillede Kurhessen sig på Østrigs side og blev efter nederlaget indlemmet i Preussen som en del af provinsen Hessen-Nassau.

Hessen-Darmstadt stillede sig i krigene i 1700-tallt på Østrigs side. Under Revolutionskrigene besatte Frankrig landet, men efter freden i 1801 udvidede landgreven sine territorier betragteligt, og som medlem af Rhinforbundet blev grevskabet i 1806 ophøjet til storhertugdømme.

Som i Kurhessen var der i Hessen-Darmstadt stærke spændinger mellem de liberale kræfter og hertugerne om forfatningens udformning; de kulminerede omkring revolutionsårene 1830 og 1848.

Storhertugdømmet støttede også Østrig i Den Preussisk-østrigske Krig og måtte efter nederlaget afgive land til Preussen. I modsætning til Kurhessen fik Hessen-Darmstadt lov til fortsat at eksistere som selvstændig stat og tilsluttede sig som sådan Det Tyske Rige i 1871.

Efter 1. Verdenskrig afsattes storhertugen, og Hessen-Darmstadt blev en fristat under navnet Hessen.

I september 1945 oprettedes i den amerikanske besættelseszone ved sammenlægning af Hessen og Hessen-Nassau den helt nye delstat Hessen (oprindelig Großhessen), der i 1949 indgik i Forbundsrepublikken Tyskland.