Henrik Rantzau, 11.3.1526-31.12.1598, statholder, humanist. Som søn af Johan Rantzau var Henrik Rantzau forudbestemt til en politisk karriere og skoledes med universitetsophold i Wittenberg og læreår ved Karl 5.s kejserhof. I 1556 blev Rantzau Christian 3.s statholder i Hertugdømmerne og beholdt posten under Frederik 2., som han hjalp med betydelige lån under Syvårskrigen. Under formynderregeringen, hvor enkedronning Sophie hævdede retten til at disponere for sine sønner i Hertugdømmerne, blev han klemt i sin dobbeltposition som ridderskabets leder og kongens statholder, og hans tidlige afgang under Christian 4. kom ikke uventet. Rantzau støttede en ny tids lærdom og var selv skribent og dannet samler. Med gode udenlandske kontakter bragte han nye impulser til riget, og fx fik han via forlæggeren Georg Braun i Köln adskillige kobberstik af danske byer optaget i værket Theatrum Urbium.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.