Hemmed Kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker, der er kendetegnet ved brug af runde buer, blev bygget af natur- og teglsten, og i Hemmed er den ældste del af kirken opført i rå kampesten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Norddørens hul er endnu i brug om end i omdannet form, mens syddørens er muret til. Både korets og skibets langmure har haft små romanske vinduer.

Korets og skibets gavle er alle glatte, og kun brydes vestgavlen af den lille klokke, der er ophængt i taggavlen.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl, kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode murede man kamtakker på taggavlene.

Det prunkløse våbenhus er omkring Reformationen opført i kampesten som den resterende kirke. Her brydes gavlen kun af et rundbuet dørhul.

Korgavlen er i nyere tid helt ommuret med små sten.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af dets flade bræddeloft og skakternede, diagonalt lagte flisegulv i midtergangen.

I koret står kirkens ældste genstand, den romanske døbefont af granit. Dens kumme har foroven en dobbelt tovsnoning, og foden har fire mandshoveder på hjørnerne.

Prædikestolen fra 1621 er udført i renæssancestil. Den har i fagene arkader med portalfelter, der formentlig som var almindelig, har haft malerier af de fire evangelister. På hjørnerne er der pilastre, dvs. halvsøjler, med dekorative bælter om bunden.

Som alterprydelse tjener en mindre gipsgengivelse af Bertel Thorvaldsens klassicistiske Kristus fra Vor Frue Kirke i København. Figuren er placeret i en nygotisk, spidsbuet ramme med blå bund.

I våbenhuset er der en forvitret gravsten i barok stil fra 1700-tallet.