Selvom begrebet Helstaten for det meste anvendes, når man skal beskrive forbindelsen mellem kongeriget Danmark og de tre hertugdømmer efter 1814, er der blandt historikere en vis uenighed om helstatens tidsmæssige begyndelse eller geografiske omfang.
Således sætter nogle helstatens begyndelse til 1773, da de gottorpske dele af Holsten blev indlemmet under kronen, og den danske konges magt over hele Holsten blev cementeret. Andre historikere foretrækker derimod 1814, da unionen med Norge blev opløst.
Atter andre bruger betegnelsen helstat om hele det danske-norske monarki inklusive bilande og kolonier, dvs. Færøerne, Grønland, Island og kolonierne i Vestindien, Afrika (indtil 1850) og Asien (med undtagelse af Nicobarerne indtil 1845), uden at de derfor sætter et nøjagtigt begyndelsestidspunkt. Dette kunne være 1536, da det norske rigsråd blev opløst og Norge dermed de facto ophørte med at eksistere som selvstændig stat og blev et lydrige, eller alternativt 1665, da Danmark og Norge igen formelt blev ligestillet efter enevældens indførelse.
I nyere forskning anvendes dog især begrebet "det oldenborgske dobbeltmonarki" i stedet for "helstaten", hvis man skal beskrive det dansk-norske monarki op til 1814.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.