Faktaboks

Sogn
Harridslev Sogn
Provsti
Randers Nordre Provsti
Stift
Aarhus Stift
Kommune
Randers Kommune
Harridslev Kirke

Harridslev Kirke består af et kor og et skib fra romansk tid (ca. 1050-1275) samt et tårn og våbenhus fra sengotisk tid (ca. 1400-1550). Foto: 2009.

Harridslev Kirke
Af .

Harridslev Kirke er en fint bevaret romansk kirke med større til- og ombygninger fra den sengotiske periode, der vidner om senmiddelalderens nye smag og behov til kirken. I kirken er der bevaret kalkmalerier og inventar fra dens lange historie, hvor særligt den barokke prædikestol skal bemærkes.

Kirken ligger i den nordlige del af Harridslev omtrent syv kilometer nordøst for Randers.

Kirkebygningen

Harridslev Kirke

Kirken er hvidkalket og har blytage. Våbenhuset har dog rødt tegltag. Foto: 2010.

Harridslev Kirke
Af .

Den romanske kirke består af et kor og skib. I den sengotiske periode opførte man et tårn og tilføjede et våbenhus mod syd.

I dag er kirken hvidkalket, og den har blytage med undtagelse af våbenhuset, der har rødt tegltag.

Den romanske kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker, der er kendetegnet ved brug af runde buer, blev bygget af natur- eller teglsten, og i Harridslev er den ældste del af kirken opført i tilhuggede granitsten. Senere er koret delvist ombygget med små teglsten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddørens hul er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddørens er muret til. Både korets og skibets langmure har haft små romanske vinduer.

De gotiske om- og tilbygninger

Harridslev Kirke

Våbenhusets gavl er udsmykket med trappeformede kamtakker og højblædinger, dvs. dekorative murnicher. Foto: 2010.

Harridslev Kirke
Af .

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl, kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode opførte man det svære tårn i forlængelse af skibets vestlige gavl. Det er uden dekorationer, men det har øverst på murene store glamhuller til klokkernes lyd.

Fra samme periode stammer våbenhuset, hvis gavl er udsmykket med kamtakker og højblændinger.

Kirkens indre

Harridslev Kirke
Indvendigt er kirken hvidkalket og udsmykket med sengotiske kalkmalerier. De hvælvede lofter blev indbygget i gotisk tid og erstattede det oprindelige bjælkeloft. Foto: 2010.
Af /Nationalmuseet.

Kirken er hvidkalket indvendigt med udførlige, kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Kalkmalerier i Harridslev Kirke

I Harridslev Kirkes skib er der kalkmalerier fra den sengotiske periode. De er udført af Haldværkstedet omkring 1515–1525 og afbilder lidelseshistorien.

Flere af scenerne har detaljer og elementer, som ikke er iagttaget i andre udsmykninger. Specielt er det usædvanligt, at forhørsscenerne foregår i det fri, Kristus bliver ført for Kajfas med bind for øjnene og at flere dyr indgår i forhørsscenerne. Peters tilstedeværelse i Kristus for Kajfas og at en bøddel har en hund i bånd i samme kappe er helt enestående i dansk kalkmaleri.

Udsmykningen er en af kun tre bevarede udsmykninger fra dette værksted, hvor de andre kan ses i de nærliggende Hald og Oue kirker.

Inventar og gravminder i Harridslev Kirke

I Harridslev Kirke er inventaret fra flere forskellige perioder, hvor særligt middelalderen og barokken er fornemt repræsenteret.

Middelalderens inventar: Døbefonten

Kirkens ældste genstand er en romansk døbefont af granit, der står i koret. Den har en glat kumme og en rund fod.

Renæssances inventar: Altertavlen

Altertavlen er fra renæssancen. Den har en arkitektonisk opbygning med store søjler, der bærer et såkaldt topstykke med en stor gavltrekant. I midten er der et maleri af opstandelsen, der er signeret C.A. Schleisner 1866.

Barokkens inventar: Prædikestolen

Prædikestolen fra slutningen af 1600-tallet er i barok stil. Den har i fagene et våbenskjold for Peter von Spreckelsen samt relieffer af Moses, Frelseren og Jeremias. På hjørnerne er der snoede søjler fra 1936 efter barokt forbillede.

Gravminder

I tårnets nordvæg er der et epitafium, dvs. mindesmærke, fra 1736, og i våbenhuset er der to ligsten fra henholdsvis 1746 og 1796.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig