Hans er et drengenavn af tysk oprindelse, som oprindeligt er en kortform af Johannes. Det blev indlånt i dansk i senmiddelalderen.
Navnet var meget brugt fra 1500-tallet, blandt andet fordi det blev brugt i kongehuset, og det blev et af de mest udbredte drengenavne helt frem til midten af 1900-tallet. Hans er ophav til efternavnet Hansen, som er blandt de almindeligste efternavne i Danmark.
Fra ca. 1950 har navnet Hans været mindre hyppigt anvendt, men i 1990'erne var dets popularitet igen i vækst. I 2024 bar 27.709 danskere Hans som første fornavn.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.