handelskrigen mellem USA og Kina 2025

Handelskonflikten mellem USA og Kina begyndte i 2018 under Donald Trumps første præsidentperiode. USA indførte toldsatser på kinesiske varer for at begrænse det stigende amerikanske handelsunderskud over for Kina. Trump-administrationen hævdede, at Kina gennem statssubsidier holdt prisen på sine eksportvarer kunstigt nede, hvilket udkonkurrerede amerikanske varer og førte til virksomhedslukninger og tab af arbejdspladser. Der blev indført en fase 1-aftale i 2020, men på grund af COVID-19-pandemien blev den aldrig gennemført.

Under Joe Biden-administrationen (2021-2025) fortsatte spændingerne. Trumps toldsatser blev fastholdt, og Joe Biden indførte begrænsninger på amerikansk eksport af teknologisk knowhow og avancerede chips til Kina. Samtidig pressede USA på for at forhindre allierede lande i at eksportere udstyr til chip-produktion i Kina.

Under præsidentkampagnen i 2024 foreslog Trump en told på 60 % på kinesiske varer, og forslaget blev en del af hans politiske platform. Umiddelbart efter overtagelsen af præsidentembedet fulgte Trump op på sine trusler og indførte en række toldforhøjelser på kinesiske varer. I første omgang drejede det sig om en stigning på 10 %. Den 3. marts blev det fulgt op med yderligere 10 %. Den 2. april 2025 under sin tale på, hvad præsident Trump kaldte ”befrielsesdagen”, indførte USA en ekstra told på 34 %, hvilket bragte den samlede told over for Kina op på 54 % I forvejen var Kina sammen med en række andre lande blevet ramt af en told på 25 % på al stål- og aluminiumimport.

Som en reaktion indførte Kina en samlet told på 34 % på amerikanske varer med virkning fra den 10. april. Trump svarede igen med at lægge yderligere 50 % told på kinesiske varer, hvilket førte til en samlet told på 104 %. Kina gengældte prompte med en ekstra toldforhøjelse på 50 %, hvilket bragte tolden på amerikanske varer op på 84 %. Trump svarede øjeblikkelig igen ved yderligere at hæve minimumstolden tolden på kinesiske varer til 145 %. Den 11. april 2025 annoncerede den kinesiske regering, at som svar ville tolden på amerikanske varer blive forhøjet til 125 %. Samtidig oplyste Beijing, at man ikke ville forhøje toldsatserne yderligere uanset eventuelle amerikanske toldstigninger. Den kinesiske regering meddelte ligeledes, at man ville begrænse eksporten til USA af sjældne jordarter og teknologikomponenter baseret på sjældne jordarter.

Den eskalerende toldkrig, som omfatter USA’s samhandelspartnere bredt, skabte uro i det amerikanske erhvervsliv. Under indtryk af dette annoncerede Trump, at USA ville sætte de globale toldforhøjelser på pause i 90 dage. Dog ville de forøgede toldsatser over for Kina blive fastholdt. Sent på dagen den 11. april skiftede USA igen politik, idet smartphones, tablets og andet teknologiudstyr produceret i Kina for amerikanske virksomheder blev fritaget for told. Over 80 % af Apples iPhones og tablets bliver produceret i Kina, og en opretholdelse af den høje told på disse produkter ville sætte eksporten og dermed produktionen i stå.

På trods af toldsatser indført i Trumps første præsidentperiode steg underskuddet i samhandelen med Kina fra 345 milliarder dollars i 2019 til hele 382 milliarder dollars i 2022. Siden da er underskuddet blevet bragt ned på 295 milliarder dollars. Det skyldes blandt andet, at den amerikanske import fra Kina har været faldende. Derimod har den kinesiske eksport til EU været stigende, og EU har nu overhalet USA som Kinas største eksportmarked.

Handelskrigen og dens forløb er ikke blot en konflikt om toldsatser. Den er et udtryk for en dybereliggende magtkamp mellem USA og Kina. Magtkampen udspringer af økonomiske ubalancer, teknologisk kappestrid og sikkerheds- og udenrigspolitiske modsætninger. Konflikten har potentiale til at ryste verdensøkonomien og skabe en ny international orden, der udfordrer internationale institutioner og normer. Den regelbundne verdensorden, som USA har stået i spidsen for, er under opløsning.

I modsætning til de fleste andre lande har Kina valgt en hård og kontant linje over for USA. Kina ser toldkrigen som et amerikansk forsøg på at inddæmme Kina. Den kinesiske ledelse med Xi Jinping i spidsen forsøger nu at skabe en forenet front mod USA blandt de lande, der er ramt af Trumps toldhammer. Det drejer sig især om asiatiske lande som Vietnam og Cambodia og i anden række EU. Men det forsøger Trump at modvirke med et moratorium på indførelsen af forhøjede toldsatser på alle lande, undtagen Kina.

I weekenden den 11.-12. maj 2025 mødtes Kinas øverste minister for økonomiske anliggender, He Lifeng, med den amerikanske finansminister, Scott Bessent, i Geneve til forhandlinger om toldsatserne.

Den 12. maj blev det meddelt, at parterne var nået frem til en aftale om en betydelig nedsættelse af den gensidige straftold. Aftalen betyder, at parterne i første omgang vil fjerne 91 procentpoint af de øgede toldsatser og suspendere 24 procentpoint de næste 90 dage. Det indebærer en nedsættelse af den amerikansk told over for kinesiske varer til 30 % og den kinesiske told på import af amerikanske varer til 10 %.

Samtidig bekendtgjorde den kinesiske regering, at man vil sætte andre tiltag på pause såsom udvidelsen af listen over sanktionerede amerikanske virksomheder samt den annoncerede begrænsning af de eftertragtede sjældne jordarter, hvor Kina kontrollerer næsten 90 % af den globale produktion.

Aftalen fik globale økonomiske konsekvenser over de følgende dage. Således faldt guldpriserne, og dollaren steg i værdi. Aftalen førte også umiddelbart til en stigning i aktiekurserne.

• Kinas økonomi
• USA's økonomi
• told og frihandel i USA – historisk
• handelskrig
• frihandel
• Scott Bessent