Hammel Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Hammel Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre. Kirkens grundplan har været den traditionelle, romanske grundplan med skib og et lidt smallere kor mod øst.

Af oprindelige detaljer kan nævnes kirkens sydportal, hvis udhuggede søjler og halvcirkelformede døroverligger, et såkaldt tympanon, er bevaret. Tympanonblokken er udsmykket med et relief med krucifiks, som flankeres af en flyvende engel og en person, der svinger med et røgelseskar. Også nordportalen er dekoreret – dog med mere enkle motiver.

Tårnet mod vest er opført i senmiddelalderen, men siden bygget om ad flere omgange, således at det eksisterende tårn i alt væsentligt er en nyopførelse. Det oprindelige tårn, der er bygget i munkesten, gotikkens foretrukne byggemateriale, havde trappeformede kamtakker på gavlene mod øst og vest – et typisk træk ved den senmiddelalderlige arkitektur. Tårnet blev ombygget og forhøjet i 1881-1882 med et højt pyramidespir.

Gravkapellet mod øst er via en bred, fladbuet åbning sat i forbindelse med kirkens indre. Rummet har hvælvet midtparti med bemalet og forgyldt stuk, der forestiller initialerne for kirkeejeren, greven af Frijsenborg.

Altertavlen består af en nygotisk portalopbygning samt et maleri af Kristus med alterkalken fra 1849. Malerirammen har trekantgavl, som krones af et kors. Foran altertavlen blev der i 1977 ophængt en metaldekoration, en halvrund ’krone’, udført efter forslag af Bent Exner.

Den barokke fontehimmel ophængt over døbefonten er fra omkring 1730 og oprindeligt hjemmehørende i Uth Kirke. Den blev i forbindelse med 1890’ernes istandsættelse af Hammel Kirke overført hertil. Den er formet som en ottekantet baldakin med skårne draperier og frynsepartier.

Den store prædikestol fra 1694 i såkaldt akantusbarok har fire fag udsmykket med reliefskårne akantusranker med frugtbundter og roser. Lensgreveparret Niels Friis og Christine Sophie Reventlows kronede våbener ses også.